Status på 30 år

Jeg blev 30 år i april, og kom heldigvis helt godt igennem det. Det passer mig faktisk meget godt at være 30, har vist også et liv der passer fint til det.
Men inspireret af lortemor.dk vil jeg prøve at gøre status over, hvad jeg har præsteret igennem de første 30 år i mit liv.
1. Har fået jordens smukkeste datter.
2. Er blevet gift med faren og min dejlige kæreste på nu 7. år.
3. Har foruden ham haft 2 kærester.
4. 30. Er blevet moster og har verdens dejligste storesøster.
5. Har sidste år fejret mine forældres 40 års bryllupsdag.
6. Har gennemført folkeskolen, HF, et år på sygepleje studiet, en kontor uddannelse, og er pt i gang med en diplom uddannelse.
7. Har arbejdet siden jeg var 11 år tror jeg, og startede med at synge i kirkekor.
8. Arbejdet på tankstation, i minimarked og i boghandel.
9. Arbejdet på fjernvarmeværk.
10. Arbejdet på cafeteria i Norge.
11. Arbejdet på plejehjem og med diverse vikar i køkken og på vaskeri.
12. Bestrider pt min 4. job titel på VUC Aarhus – studentermedhjælper, vikar, elev, fastansat assistent.
13. Har været bosat i Norge 2×5 mdr i 05 og 06.
14. Har backpacket i Indien, Thailand, Vietnam og Kina.
15. Har bygget en skole i Nigeria – sådan næsten da.
16. Har boet i Århus i over 8 år – pt på 4. adresse – 5. hvis vi tæller med jeg næsten boede hos manden i et år.
17. Har været FDF leder for væbnere i to år – ca.
18. Har været fdf’er fra jeg blev født til jeg var 19.
19. Har været aktiv i IMU – endda siddet i bestyrelse.
20. Har spillet, håndbold og fodbold i flere år.
21. Var OK til at stå på ski engang – gad vide om jeg stadig kan.
22. Har fundet jordens bedste veninder.
23. Har da forresten også gået på hhx i et halvt år.
24. Har set mandestrip – både chippendales og en mindre heldig oplevelse til en 25 års fødselsdag.
25. Har knækket mig i tivoli.
26. Har gennemført en naturlig fødsel og overlevet.
27. Er blevet opereret tre gange.
28. Har lært at strikke og hækle og kan sy lidt.
29. Har cyklet fra Harboøre til Tyskland.
30. Har læst alle Dan Browns bøger – ved ikke rigtig om det er en særlig præstation.
30 ting på 30 år, det er da ikke helt skidt😆. Skriv endelig til hvis der er ting I mener jeg har glemt.

En småbørnsfamilies dagbog❤

Samkvemsret

Hedder det ikke samkvemsret, når skilsmisse forældre har ret til at være sammen med deres børn, selvom de ikke har forældremyndigheden? Det er i hvert fald det jeg mener når jeg skriver det.

Men I skal altså lige have en lille hyggelig historie først. Vi cykler hjem fra vuggeren i dag. Dødtræt Ronja sidder bagved i stolen og har ikke sagt en lyd hele vejen. Men da vi så drejer ind på Kaj Munks Vej siger hun pludselig “Hvor er P’s mor?” (P er en dreng fra mødregruppen som vi nogen leger med, og som bor i de samme blogge som os lidt endnu). Jeg svarer: “Jeg tror da hun er hjemme ved P.” “Nej, det er hun ikke, hun er ovre i butikken. Hun køber aftensmad.” Mig: “Nå da, hvorfor tror du det?” “Jamen moar, de har ikkeaftensmad, så hun køber det. De skal have aftensmad.”

Jamen altså hurra for 2 årig med omtanke og snakketøjet i orden. Selvfølgelig skal P og hans familie også have aftensmad, men sjovt hun synes hun skal bekymre sig om det lige pludselig.

Men tilbage til samkvemsretten. Dem der kigger lidt med på Insta ind imellem har på det seneste set nogle billeder af en sovende Ronja på de skæveste tidspunkter. Det der middagslur fungerer bare ikke særlig godt for tiden. Hun sover maks en time, og det er sjældent. Når hun så er en af de børn der er i vuggeren fra 8-16 + hver dag, så er det altså nogle lange dage, når man kun er 2,5 og sagtens kan sove 1½ times middagslur i weekenderne.

Men altså vi er godt nok på prøve i det lille hjem for tiden. Når hun har sovet under tre kvarter så er hun bare træt når vi kommer hjem, og der skal bare ikke meget fejltrin til fra mor og far, før lillepigen går helt amok. Jeg er sikker på det er fordi hun er for træt til at rumme mere, men hun skriger og tuder og er helt færdig. Det er synd for hende, og det er ikke spor hyggeligt for familien. Man kan ikke ligefrem kalde det kvalitetstid.

Sådan en dag som i dag har hun så kun lige lukket øjnene i fem minutter. Sikkert en af grundene til hun var helt stille på vej hjem – hun var så træt hun kunne næsten ikke gå lige ud til cyklen. På vej op af de 72 trappetrin da vi kom hjem, faldt hun så i søvn hos mig. Jeg lagde hende i seng da vi kom hjem kl. 17.00, og erfaring fra de sidste par uger siger mig, at hun ikke vågner inden i morgen tidlig igen. Det er altså ikke meget familietid der er i det.

Faldet i søvn på vej hjem, og i seng med tøjet på... <3

Faldet i søvn på vej hjem, og i seng med tøjet på… <3

Vi var sammen 2 timer i morges, hvor der jo også bare er run på for og nå at komme i tøjet og få lidt at spise inden vi skal afsted. Jeg føler faktisk ikke jeg har været rigtig sammen med mit barn i dag, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Fuldtidsjobs skal jo passes, og min flexkonto har vist lidt tilstrækkeligt i år, så den kan jeg ikke trække så meget på. Men det er her jeg tænker om fuldtidsarbejdende forældre med småbørn ikke kan kræve deres samkvemsret. Når man har perioder som vi har lige nu, så ville det være et godt træk fra min arbejdsgiver at sige – du går bare 14.30 så du kan nå at være sammen med dit barn inden hun dejser om i aften.

Egentlig tror jeg godt min chef ville sige ok til den aftale, men jeg skulle nok stadig nå det samme arbejde og dermed arbejde om aftenen, og det fungerer bare ikke så godt for mig.

Men altså, situationen har været sådan her siden påske sådan cirka. Ronjas bedste veninder rykkede op i børnehaven og der er kommet en masse små børn nede i vuggeren, hvor Ronja nu er den ældste på stuen, og hun kan bare ikke helt finde ud af det. Heldigvis er børnehaven jo bare lige oppe ad gangen, så hun leger stadig med bedsteveninderne, og har nogle gode dage i institutionen. Hun har bare en mor der savner nogle gode dage herhjemme efter job.

I’m back

Vi prøver igen – jeg har fået bloggermodet ret tilbage, og der er ikke engang gået et år.
Stadig vil jeg ikke love der bliver ugentlige og slet ikke daglige opslag, men ind imellem så får I lidt nyt fra mig – nogen gange kort, nogen gange langt, og oftest uden billeder, men I får også lidt hyggebilleder ind imellem. Hvis I lyster kan I også kigge med på instagram på mor_berthelsen😆.
Men en lille hurtig update i dag. Ronja er blevet to år og to et halvt for nyligt. Vi har holdt en dejlig jul og overlevet en lang lang vinter med speciale skriveri. Jeg har gennemført første modul på skolen og er godt i gang med den næste og har eksamen lige om to uger. Derudover er jeg blevet 30 og manden min er blevet civilingeniør efter en flot eksamen, så nu er han ledig, og lige pt syg.
Vi bor stadig i Viby på 4. sal med 16 kg barn der ikke de selv mener at hun kan gå på trapper. Jeg har forsøgt mig med lidt styrketræningsøvelser for nyligt, og kan konstatere jeg er en rigtig slapsvans.
Ronja går stadig i vuggestue og hygger sig med det. Pt er vi glade for hun går i i integreret institution, for så kan hun stadig lege med bedste veninderne der er rykket op i børnehaven. Derudover besluttede hun efter påske at to timers middgslur er overvurderet, så hun har skåret ned til mellem tyve minutter og en time, hvilket betyder at hun sover mega tidligt om aftenen og er forfærdelig pylret, for hun er helt færdig når vi henter kvart over fire. Det er svært at passe fuldtidsarbejde og føle sig tilstrækkelig som mor også for tiden, når man kun ser sit barn et sted mellem tre og fire timer for tiden. Heldigvis hygger vi os godt i weekenden – for det meste.
Tror det var alt for i dag. Kan afsløre at en vigtig grund til jeg har genoptaget bloggeriet er fordi jeg har brug for at skrive Ronjas mange guldkorn ned og forevige dem til evig til. Hun synger og snakker konstant, og ind imellem rammer hun altså bare helt ved siden af😆. Håbee I stadig er der og gider læse med igen.

Lagersalg, sygdom, potte, bil og friweekend

Vi er bare hjemme i aften, ingen af os har planer, Ronja sover, og Niki og jeg ser Netflix. Vi har haft en hyggelig dag. Ronja og jeg startede med at tage til lagersalg med Louise og Phillip fra mødregruppen. Efterfølgende var der frokost på Jensens, og det var et hit – særligt isen til dessert.

image

Da vi kom hjem faldt Ronja omkuld i barnevognen, og Niki forsøgte at lære mig et nyt computerspil, men jeg blev vist ikke helt skarp til det. Men et par hyggelige timer egentlig. Da Ronja så stod op hyggede vi os alle tre med balloner, dukker og snacks.
De sidste par uger har været underlige. Først og fremmest blev jeg jo opereret, så Niki tog meget over mht Ronja. I denne uge har jeg så haft voldsom eksem udbrud på mine hænder, så Niki har været på igen. Blandt andet har Ronja haft et par sygedage, hvor Niki har været hjemme. Tænk hun vågnede natten til tirsdag og kastede op og var brandvarm. Det er første gang hun kaster op, og det kan altså bare ikke rigtig sammenlignes med små børn der gylper. Fy for pyffer og stakkels lille mus. Det at Niki har været så meget på, har selvfølgelig resulteret i en farsyg pige. For det meste har han det meget fint med det, men om natten når hun råber ‘Fa-ar!’, så har han altså svært ved det, og er virkelig god til at ignorere det. Men det er altså nogengange lidt svært for mor. Jeg plejer at være nummer et, og nu kan jeg pludselig ikke trøste eller åbne figenstænger på den rigtige måde. Men jeg er ved at vinde min plads tilbage – bestikkelse i form af restaurant besøg må da tælle noget.
Sidste fredag var jeg i byen med mødregruppe mødrene, og kæft det var sjovt, men det er en helt anden snak. De andre fortalte at deres børn var begyndt at ville på potte nogengange. De kunne farver og tælle til ti, og jeg sad og måtte erkende at Ronja ikke kunne noget af alt det. Nu i dag kun en uge senere har Ronja så faktisk lavet stort på potten helt selv. ‘Ronja tis’ var beskeden i første omgang, men det blev til ‘lave pølser’, og så gjorde hun det. Hun var selv lidt chokeret efterfølgende. Peger ned i potten, tager et skridt hen imod mig og siger ‘hva’ det’? Det må da også være virkelig mærkeligt, hun har jo ikke rigtig set det før. Men uanset så var mor stolt, og Ronja fik ros og var også lidt stolt til sidst. Problemet med potte opmærksomheden er at hun ikke gider have ble på bagefter. Jeg hader tis på gulvet, og slapper bare ikke rigtig af inden den er på igen.
Og så kan hun pludselig også tælle til 10. Det har længe været 123 5 78 hun kunne. Men nu tæller hun fejlfrit. Farverne kniber stadig lidt, men hvad kan man egentlig forvente på en uge?
Og sidst men ikke mindst, så er vi blevet selvkørende. Vi har simpelthen fået en bil – jeps, jeg sagde FÅET! Eller i hvert fald lånt på ubestemt tid. Svigerfar har fået ny C5’er, så vi har fået C4’eren. Vi tænker vist ikke rigtig på os selv som bilejere endnu, men i morgen skal den luftes på en tur til Sørvad og besøge Holger og hans forældre. Mor og moster skal til luxus bazar og bruge børnepenge på forskud, og far og onkel passer børn – lige sådan som en søndag bør være. Bedsteforældrene kommer selvfølgelig også og underholder, så det skal nok blive helt godt.
Sidst weekend mens mor var i byen, var Ronja hos farmor og farfar igen. Hun hygger sig sådan hos dem, og jeg vælger blindt at tro på dem, når de siger de også nyder det. De har købt en hule til mini, og tænk så ville hun ikke ind i den. Først da hun havde adder i bleen kravlede hun derind, og ville selvfølgelig ikke ud igen.

image

Nu da Ronja alligevel var hjemmefra så benyttede jeg lejligheden til lidt mere veninde hygge lørdag. Brunch i Nikis gamle ‘hood på Trøjborg, sammen med Camilla som også er gammel Trøjborggenser (eller hvad hedder det?). Bagefter var vi i ikea. Kender i det, jeg skulle ikke rigtig have noget, alligevel kostede det 400 kr at komme ud. Men vi blev da også et par potteplanter, et lagen en gulerodsskræller og lidt andet snaller rigere. I elevatoren ned i den nye fine parkeringskælder lykkedes det mig dog lige at stå og læne mig op ad alarm knappen. Den ringer, men ingen svarer så længe vi er i elevatoren – tænk hvis man virkelig sad fast, så ville jeg gå ret meget i panik når ingen svarer. Men altså, vi listede bare lige så stille ud, og håber at nogen fik stoppet alarm opkaldet på et tidspunkt. Ups.
Men nu vil jeg tilbage til kæreste aften – endelig er mine fingre bare i stand til at skrive igen, så måtte lige dele de seneste ugers oplevelser:-). God lørdag aften derude.

Snart 2 år

Jeg ved godt jeg er lidt for tidlig ude her, og det først er til fødselsdag at der skal komme en status update. Men jeg kan ikke rigtig vente så længe – jeg er tosset med Ronja for tiden. Hun er så fuld af spas og løjer, og vi griner af hende flere gange dagligt – griner endda med hende efterhånden.

Hun nærmer sig meget hurtigt de 2 år, og det er en fantastisk alder hun har lige nu. Hun lærer så hurtigt. Det er vildt som hendes sprog udvikles. I morges så vi bamse og kylling, og da skorstenen vælter siger “Skorsten faldt”. Jeg vidste ikke hun overhovedet havde hørt ordet skorsten før. Hun er så sej.

Jeg skrev i går om mit mislykkede kreaforsøg med barnet. Til gengæld lykkedes det for faren i går at lave lidt krea hygge med mini, og hun opdagede slet ikke at vi først spiste kl 18 🙂 (ja vi er den slags familie der normalt spiser 17.30). De lavede indianer pandebånd med mange fjer i. Vi brugte bølgepap, og hun kunne selv sætte fjerene fast ned i bølgerne – det var mega sejt. Hun har før lavet nogen i vuggeren også, men jeg troede ærlig talt nok lidt at pædagogerne havde lavet dem.

Indianer Ronja

Indianer Ronja

Hun er også ved at blive rigtig stærk og en rigtig tumler. Jeg ved ikke om hun desideret er forsigtig, men hun har i hvert fald ikke været det vildeste barn indtil videre. Men hun begynder nu. Jagter forsat koden til at hoppe rigtigt, det er tæt på, men hun kan ikke helt endnu. Men hun kravler op på alt – puslebordet, sofaen, tremmesengen. Men mest af alt så bruger hun hendes mange kræfter på at flytte rundt på ting. Vi har sådan en skammel som kan klappes sammen, og den slæber hun rundt i hele lejligheden og ridser gulvene. Alt hvad der kan løftes skal løftes, om hun så er lige ved at falde over det.

Flytter skamler ud i køkkenet....

Flytter skamler ud i køkkenet….

Det sejeste er dog hendes venner. Det er så tydeligt at hun er rigtig glad for mange af børnene i vuggestuen. Hun snakker meget om dem, og bliver helt glad når man spørger om hun skal lege med den og den i dag. Hun synger “Drala” sangen om alle hun kender – lige fra bedsteforældre til vuggestuevenner og Felix – Nannas hund :). Hun synger i det hele taget meget, og det er ret sejt at man faktisk kan høre hvilke sange det er hun er igang med. Hun leger også mere rigtig. Det er lidt som om hun tidligere bare har flyttet rundt på tingene og undersøgt dem lidt, men nu leger hun mere rigtigt. Dukkerne bliver skiftet – tøj af og på, og så skal de puttes. Hun kører med dem i barnevognen og siger “Shhh”, så de kan sove. Hun bygger med lego og leger med de små figurer.

Titte-bøh er stadig et hit.

Titte-bøh er stadig et hit.

Jeg kan ikke sige andet end jeg er fan. Det her mor-halløj bliver bedre og bedre :).

Ballademager

Ballademager

 

Mor av av

For de af jer der ikke har opdaget det endnu, så er jeg blevet opereret i måit ben i onsdags. Jeg fik 3 ting ud af at være gravid for 2 år siden. Først og fremmest selvfølgelig vores skønne datter, som er det hele værd. Dertil fik jeg eksem, primært på mine hænder, men også lidt på mine ben, og sidst men ikke mindst fik jeg åreknuder. Åreknuder og eksem er en dårlig kombi, så jeg fik lov at få fjernet mine åreknuder, i håb om det så også vil afhjælpe eksem på benene.

Så nu går jeg sygemeldt rundt herhjemme på smertestillende og med støttestrømpe. I onsdags havde jeg godt nok mega ondt, og i det hele taget har det gjort noget mere ondt end jeg havde regnet med. Men jeg kom hjem igen, og da Ronja kom hjem var vi nødt til at vise hende mit ben, så hun ligesom kunne forstå at mor ikke så kunne lege i dag. Men den søde lille pige blev helt ked af det. Pegede bare på mit ben, sagde “Mor av av”, og så græd hun lidt og ville op til mig. Hun ville sidde hos mig og spise, og mor skulle putte. Far havde ellers forberedt sig på at tage hende hele dagen, men han kunne simpelthen ikke få lov.

Fredag fik jeg den store forbinding af, og det gjorde mig om ikke andet lidt mere mobil. Jeg havde stadig ondt, men kunne da bøje benet og sidde nogenlunde efterhånden. Det hjalp på hendes pyller at alt så lidt mere normalt ud. Men hun er ikke så god til at huske det. Hun klatrer stadig på mit ben og kaster sig ned i skødet på mig. Det er ikke så rart, men hun siger undskyld og aer mig når jeg siger av, og det er jo egentlig også meget sødt.

Den store forbinding der gør av av.

Den store forbinding der gør av av.

Og så med støttestrømpe

Og så med støttestrømpe

Men trods en inaktiv mor, så er weekenden nu gået helt fint. Vi havde besøg af farmor og farfar, og så har vi set en masse tv. Bamse og kylling er endelig blevet et hit hos os også. Derudover så kan Ramasjang også bruges ind imellem, så det kan købe os lidt tid ind imellem. Vi forsøgte os også med lidt kastanje hygge – det var vist mest mors projekt og Ronja monsters ødelæggelses tur. Men hun er begyndt at lege ret meget med hendes dukker og den lille røde dukkevogn, og det synes jeg nu også er ret hyggeligt :).

Vores kastanje produktion

Vores kastanje produktion

Mit dukkebarn og hendes dukker <3

Mit dukkebarn og hendes dukker <3

Og ps. oveni mine øvrige sygdomme, så har jeg i fire år tror jeg gået til jævnlige tjek på Skejby for celleforandringer i min livmoderhals. Min sidste undersøgelse viste dog helt normalt væv, så nu er det væk – helt af sig selv og uden operation. Sikken lettelse for. Så nu er jeg af med 2 ud af 3 gener, så skal vi bare det der eksem til livs på et tidspunkt.

En by i byen

Jeg har før skrevet om at jeg er klar til at forlade Aarhus, og flytte til en mindre by. Det har ikke ændret sig, men jeg vil bare lige fortælle at jeg altså også har det godt i Aarhus.

I dag har sådan i det store hele været en dejlig dag. Eller jeg var ret ugidelig på arbejde, så jeg gik lidt tidligt. Men jeg har søde kollegaer, og hygger mig faktisk med at være på arbejde. Vi deler lidt hverdag og glæder os alle når én får blomster og chokolade. Vi snakker lidt om løst og fast – børn, uddannelse, cykler og biler. Alt og ingenting. Lige os fire som sidder tættest på hinanden var nok ikke dem der havde fundet sammen under andre omstændigheder, men vi fungerer meget godt. Der er plads til privatliv og til at dele, jeg synes det er så fint.

Efter arbejde så smuttede jeg lige en tur i Søstrene Grene. Jeg fik en af deres nye trådkurve, så nu kan vi få lidt samling på tæpper og puder i stuen. Derudover så fik jeg også en bogkasse til alle Ronjas bøger, der er lidt svære at holde styr op efterhånden. Altså 2 ret store ting, og kun cykel til transport :). Det er altså rigtig fint at arbejde 5 min fra strøget i Aarhus. Man har virkelig alle muligheder lige ved hånden, der skal ikke meget tid til for at jeg hurtigt kan opdatere lidt, når jeg ved hvad jeg går efter. Nu bor jeg jo også i cykleafstand fra arbejde, så det er jo lidt et luksus jeg efterhånden bare tager forgivet. En eventuel flytning vil jo helt sikkert også betyde pendling til arbejde.

Men det bedste ved dagen var at hente Ronja. Cyklen var jo allerede overfyldt, så der var ikke rigtig plads til hende også. I første omgang viste hun dog heller ikke nogen synderlig interesse i at skulle med hjem, men det lykkedes da. Så var vi så heldige at en af de andre børn blev hentet samtidig af mor med hund. Dem fulgtes vi med lidt af vejen. Så gik vi selv lidt, så blev vi indhentet af en af drengene fra Ronjas stue og hans mor, så snakkede vi også lidt med dem. Vi mødte adskillige hunde på vejen, og ejerne var så flinke til at hilse. På vejen hjem går vi forbi en af pigerne fra Ronjas stue hus, eller hendes forældres. Det er sådan et godt trækplaster når hun ellers går i stå. “Kom, vi går ned og ser om A er ude i haven”, så løber hun lidt videre. I dag var A ikke ude i haven, men Ronja var da ligeglad. Hun løb bare op i indkørslen og over til gyngen. Vi har aldrig været derovre før, så det var lidt grænseoverskridende at gå ind på fremmede menneskers grund og hente min datter. Men så kom A og hendes mor ud til os, og så snakkede vi lidt med dem. Sjovt som de små piger først er enormt begejstrede for at se hinanden, men så ved de ikke rigtig hvad de skal gøre derefter. Det er helt normalt har jeg læst – det er først hen ad treårsalderen børn rigtig begynder at lege med hinanden.

Men hjemturen slutter med Ronja på cyklen og mor der trækker cyklen. Da vi så kommer hjem kommer vores underbo samtidig, og så holder han lige døren og siger hvor stor Ronja dog er blevet. Jamen altså, hvis det ikke er landsbyagtigt så ved jeg ikke hvad der er. For mig har Aarhus altid været en by hvor vi bare alle er anonyme. Men pludselig har jeg følelsen af et lille lokalsamfund omkring. Jeg møder mennesker jeg kender på min vej, og det gør bare verden lidt mere nærværende.  Det kan jeg kun drømme om at der sker hver dag, for jeg elsker smalltalk 🙂

I aften har jeg læst lektier. Jo, jo den er god nok, første skoledag er i morgen. Videnskabsteori er faget. Jeg regner med at det skal hjælpe mig en lille smule at jeg jo rent faktisk har gennemført det fag på sygeplejeskolen for mange år siden. Jeg kunne i hvert fald huske mange af de begreber og metoder jeg har læst om, så jeg er optimist. Men det bliver også hårdt med skolegang. Kan læse sådan cirka i en halv time, så falder jeg i søvn eller mister koncentrationen – der er vist noget der skal øves lidt på  der :).

Nattetyrani

Ronja har aldrig været den store fan af konceptet “at sove igennem”. Har vist også brokket mig før, og heldigvis har det også været værre før.

Men hun er for nylig begyndt på en ny leg, og her er mor ikke rigtig fan af konceptet. Først og fremmest vil frøkenen ikke bæres – ikke engang op på puslebordet. Så nattens først udfordring – tør ble og på med nattøjet. Derefter begynder diskussion om hvorvidt hun er træt og skal i seng eller ej. Til sidst er det “gå selv”, men alle døre på vejen skal lige lukkes, og alt lyset tændes. Så selv kravle op på skamlen og derefter over i seng. Herfra er det ok. Lidt sang, lidt nus, nogengange lidt vand, så sover hun.

Nu er hun heldigvis så dygtig at hun da trods alt kun vågner en gang om natten. Hun kan selvfølgelig tabe en sut eller have dårlige drømme, men det tæller ikke rigtig. De sidste 14 dage er hun vågnet mellem 1-2. Så begynder legen. Ligger og stirrer eller peger på ugler på sengeranden. Det bliver ved indtil mor blir sur. Så lyder “nannen tut”(anden sut). Nu har jeg så lært at sørge for ekstra sutter inde op værelset. De første gange skulle vi ud i køkkenet efter en ny, og så går natteroderiet helt amok. Så tilbage i seng, putter lidt og klør lidt under bleen, indtil hun siger “ny ble”. For pokker – det hører ellers baby alderen til. Men ren ble på, lidt vand igen, mor der synger puff, og så varer det ikke længe før hun sover igen. Men så er der altså også nemt gået en halv time.

Nu beder jeg til hun vil sove i nat for mor trænger virkelig.

Mor og barn på tur

Vi har haft sådan en dejlig weekend, og været sammen med en masse mennesker som Ronja ikke ser så meget, og hun har bare hygget sig. Tidligere har hun været enormt , tilbageholdende og helt genert, men her sidst på sommeren er det som om der er sket noget med hende i den retning. Det er fantastisk dejligt at tage hende med til nye steder og møde nye mennesker, og så synes hun egentlig også det er helt hyggeligt.

Lørdag var vi nede ved skønne Nanna fra min dameklub. Hun har to små gravhunde, og Ronja elskede dem. Hun fik ikke sover så lang en middagslur, og var også lige lidt skeptisk da hun kom op. Men så fik hun rigtig øje på hundene, vi satte os på gulvet og legede med dem, og så var hun solgt. Det var bare så fint, og hundene var helt med den. Ikke noget med at de snappede eller noget –  de kiggede lidt på det der lille mennesker, tror de er mest vandt til mennesker i voksenstørrelse, men de legede gerne med hende. Vi var ude gå en tur nede ved fjorden, og både Ronja og hundene nød at komme lidt på græs. Det var sådan en dag der resulterede i at alle bare var trætte da vi kom til aften. Vi har haft en uge hvor Ronja bare har sovet dårligt hver nat, men i nat sov hun bare igennem – ahh, det trængte mor også til :).

Ronja (72) Ronja (73)

I dag har vi været sammen med vores gamle mødregruppe, eller den er jo stadig gældende, men nu er der hele to ud af fem der er mor til to. Der var kun fire af os i dag, og så fire børn. Tre drenge der alle bliver 2 år inden september er ovre – ret vildt. Det betyder jo at Ronja også snart bliver 2. Nok er hun ved at være stor, men er jeg helt klar til at hun bliver så stor? Så er der jo kun et år til hun skal i børnehave. Vildt, det må jeg vel bare se at komme mig over. Hvad jeg kan forstå på andre mødre, så bliver det der med at forstå sit barns alder kun værre og værre.

Ronja har altid været ret forsigtig når vi har været til mødregruppe. Der er nogle drenge der er noget mere gang i end der er i hende, og jeg tror bare hun giver plads til deres leg. Men i dag var hun med på den. Hun skulle lige se stedet an, og finde ud af det var de hoveder vi havde snakket om hele formiddagen. Men så fik hun lidt at spise, og ligeså stille fik hun mod på at inspicere legetøjet lidt. Vi skulle da også lige læse lidt i nogle nye bøger, men hun gik endda også over og satte sig ved siden af Søs, og legede med tog sammen med Peter (Søs’ ældste dreng). Blev ærlig talt lidt stolt. Vi var ude ved en af de mødre der nu har to børn, og da Konrad kom op, så skulle hun også lige kigge lidt  nærmere på ham. Hun synes babyer er søde, men hun kaldte ham for Holger ligesom hendes fætter hedder. I starten hed Holger bare baby i hendes verden, nu hedder babyer måske Holger? Hvem ved hvordan sådan en barnehjerne fungerer.

På vejen hjem fulgtes vi med Louise og Phillip i bussen. Vi skulle skifte midtvejs, og så kunne vi ikke få to klapvogne med bussen. Så de andre tog afsted først, og Ronja blev så skuffet bagefter. Da det gik op for hende at de kørte fra os, udbrød hun et langstrækt Neeej! efterfulgt af et dybt suk. Ej nu var det lige så hyggeligt eller også var hun ved at være træt igen. I hvert fald var hun ikke helt tilfreds med at skulle vente mere på bussen sammen med mor. Øv hvor kedeligt. Men igen i aften havde jeg en meget træt pige med hjem, og nu håber jeg vi skal have os endnu en dejlig stille nat.

Nå ja, vi glemte babyalarmen i Horsens i går, og Niki mener, at det er fordi jeg ikke har hørt Ronja i nat, at jeg tror hun har sovet igennem :). Ved dog at jeg var inde hos hende to gange, hvor hun bare pylrede lidt, og sov videre så snart jeg kom. Så tror ikke på der har været stor ulykke uden jeg havde hørt det 🙂

 

Tilbage på skolebænken

Jeg har brugt lidt tid på at kigge indad på det sidste. Jeg har længe følt at jeg fuldstændig manglede overskud og jeg har haft en følelse af at jeg ligeså stille bare sygnede hen og efterhånden kun var lig med Ronjas mor. Alt hvad der engang var Therese er på mærkelig vis forsvundet.

Det hænger i høj grad sammen med at jeg er blevet mor, og jeg er blevet taget lidt med bukserne nede i forhold til hvad det kom til at kræve af mig. Men nu gider jeg ikke mere at opgive alt til fordel for Ronja. Bevares Ronja har stadig førsteprioritet, men der skal også være noget som jeg finder givende for mig, og som kan motivere, stimulere og udfordre mig.

Nu er første skridt på vejen så taget. Jeg skal til at læse igen. Jeg beholder mit job, men har fået lov at få fri en dag om ugen for at gå i skole. Det er en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration jeg starter på. Egentlig var jeg ikke kvalificeret til optagelse, da det normalt kræver at man i forvejen har taget andet efteruddannelse. Men studievejlederen mente at jeg nok kunne få en realkompetencevirdering og komme ind på den måde. Og det lykkedes! Det var virkelig optur at få den godkendt. Jeg ved godt der ikke var nogen videre præstation i det, men jeg blev optaget fordi jeg kan noget. Det er da et skulderklap man kan bruge til noget.

Så nu bliver det spændende om jeg stadig kan finde ud af at læse. Jeg har ærlig talt ikke læst en bog siden vi fik Ronja, så det bliver krævende at skulle læse til hver uge. Men jeg glæder mig til udfordringen, glæder mig til at lære noget, og er spændt på om jeg stadig kan overleve en eksamen.

Første skridt på vejen til at finde mig igen er taget. Der er mere under opsejling, men det følger senere – vi starter i det små, og så må vi se hvordan det udvikler sig 🙂

 

 

Dette er ikke noget vigtigt – det er bare lidt til analyse af bloggen.

<script>
(function(i,s,o,g,r,a,m){i[‘GoogleAnalyticsObject’]=r;i[r]=i[r]||function(){
(i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),
m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)
})(window,document,’script’,’//www.google-analytics.com/analytics.js’,’ga’);

ga(‘create’, ‘UA-50237436-2’, ‘auto’);
ga(’send’, ‘pageview’);

</script>

Det bedste i verden…

Er søndag på sofaen i regnvejr med de samme serier på tv3 som har været der alle de år jeg har kunne se kanalen. Til det koncept hører gerne lidt guf og bestille aftensmad på just eat. Sådan en dag havde jeg virkelig lyst til. Men det er som om den slags dage bare ikke fungerer med Ronja i huset. Derfor er den slags søndage ikke længere det bedste i verden.

Hvor meget jeg end savner ‘mig-tid’, så er det bedste i verden vores skønne datter. Hun har haft en lidt træls dag med dovne forældre, og dagens højdepunkt var en tur i Rema 1000 i cykelanhængeren. Det synes hun da heldigvis der er hyggeligt. Der var ingen børneindkøbsvogne ledige i dag, så hun tog da bare den store – skidt med hun skulle gå på tæer for at nå håndtaget. Det så sjovt ud, og hun holdt heller ikke længe til det, men det skulle da forsøges.

Jeg har flere gange før bl.a. her og her skrevet om at Ronja ikke altid er så let som jeg havde drømt om hun skulle være. Det er hun stadig ikke. Trodsalder kommer nærmere og nærmere og det bliver mere og mere tydeligt. Hun træder virkelig i karakter, og vi har nogle kampe som vi ikke ved hvad handler om ind imellem, men frøkenen bliver bare sur. Det værste er de gange hvor hun bare ligger sig ned på gulvet og hamrer hovedet ned og skriger meget højt. Men hun vil ikke have sut, bamse, vand og for alt i verden vil hun slet ikke op til mor og far – vi kan bare lige vove på at røre hende. De fleste gange går det hurtigt over, og vi er ved at lære at leve med det.

Men det skulle jo handle om vores dejlige datter egentlig. For hun er virkelig herlig for tiden. Hun bliver smukkere og smukkere for hver dag der går. Hendes hår er ved at være så langt igen nu, at det godt kan sættes op. Men det er mest mor der synes det er en god ide – frøkenen er ikke meget for det, men det skal hun nok få lært. Vi er alle tre forkølede for tiden, jeg har vist været hårdest ramt, men Ronja er altså mest ulækker omkring det. Tykke gule 11-taller er da ikke noget problem, bussere der blokerer hele næseboret skal da blive siddende, og det er ok at tørre næse i ærmet hvis det endelig skal være. Vi har dog fået hende overtalt til at pudse næse nogle gange, og hun er virkelig ved at lære det nu. Hun kan rigtig puste gennem næsen så der kommer noget ud. Det er noget lettere end den der lorte næsesuger som vi alle afskyr her i familien.

CYMERA_20140817_103950Der sker meget med hende for tiden – stadigvæk kan man vel egentlig sige, jeg synes hun har været i rivende udvikling hele livet. Først og fremmest har jeg købt sko til hende i str 24 nu – det er altså store sko synes jeg, men de passer (ovenikøbet købt på bud – 2 par Ecco sko for 400 = billigt ;)). Hun vokser også i højden – ved ikke hvor høj hun er, men holder sig stadig i str 92 heldigvis. Men hun er blevet en rigtig lille sangfugl. Hun synger hele tiden og hun er begyndt at kende tekster ovenikøbet. Lige for tiden bliver der ofte mumlet lidt “mmm mm mm KOM IND!”, så ved man det er Mariehønen Evigglad der er igang. Hun kan fagter og sange som vi slet ikke kender. Hun gentager også mere og mere. Det er hele tiden og hun er blevet virkelig god til at ramme udtalen ret hurtigt synes jeg. Hun glemmer dog ordene igen, men der hænger også lidt ekstra fast ind imellem. Forleden sagde hun fx. be’ om. Det er vi fisme ikke lært hende, så HURRA for vuggestue endnu engang.

Apropro vuggestue, så går det for det meste godt, men hun har svært ved at rumme det når de er sammen alle tre stuer. Det er synd for hende, men hvordan pokker skal vi vænne hende til at være sammen 30 børn, hvis ikke hun kan lære det derhenne. Jeg håber det går over, og pædagogerne har lovet at prøve at lave en plan for hvordan vi kan hjælpe hende lidt allesammen. Igen må jeg lige ytre min nyfundne respekt for pædagoger – rummelige mennesker må man sige.

Men jeg ville blot fortælle at jeg elsker det afkom vi har sat i verden. Hun har ændret alt i vores verden inkl os selv. Der er sider af mig silv jeg kan savne og som jeg er begyndt at lede efter igen, men Therese 25 år har jeg også vinket farvel til, og som hun var bliver jeg aldrig igen. I dag er jeg mor mere end noget andet, og det er da ikke helt så fedt som at være mig, mig, mig og gøre hvad der passer mig, men det giver mig større tilfredshed når tingene lykkedes. Det giver mig større bekymringer når tingene ikke går som jeg gerne ville. Men mest af alt så giver det mig så meget kærlighed at jeg kan have svært ved at rumme det. Stolthed og lykke kan fylde mig helt når Ronja forsøger at hoppe ned fra hendes elefant og selv ser pavestolt ud. Hun kan ikke hoppe og slet ikke ned fra noget, men hun prøver ihærdigt.

Hun gør mig glad og stolt, det er ikke en selvfølge at man kan producere noget så specielt som vores lille frøken. Der er virkelig ikke det, jeg ikke vil gøre for hende.

CYMERA_20140814_171417

 

Efterårsfornemmelser.

Jeg ved godt man ikke må sige det, og man skal elske sommeren, men jeg elsker altså efteråret endnu mere, og nu kan vi så småt fornemme den kommer. Jeg er selvfølgelig heller ikke glad for regn og blæst når jeg skal cykle med afkommet bagpå, men jeg elsker regn og blæst når bare jeg er indendørs.
Jeg er klar til at sige tak for denne sommer – det er jeg næsten altid en måneds tid før sommeren egentlig helt trækker sig. I dag er jeg hjemme med den obligatoriske sensommer snue, og plejer mit tunge hoved med sofaliggeri, tæppe, varm kakao og næsespray.
Jeg er ikke det store sommermenneske som sagt. Jeg sveder konstant, og mine ben har ikke en facon der tillader shorts og bare ben i nederdel. Jeg har det bedst når jeg har undertrøje på, men det er for varmt om sommeren. Jeg vil helst sove under vores dobbeltdyne og ikke ovenpå. Jeg vil helst gå i seng når det er mørkt, og jeg kan bedst lide lukkede sko. Alt det kommer med efteråret, og jeg er klar.
Jeg elsker indendørshygge. Når det er godkendt at sidde indendøre og se film eller serier. Om sommeren er det som om alle mener at det er spild af gode solskinstimer. Men når nu det bare er det man har lyst til. Jeg kan alligevel ikke holde til at være ude i solen ti timer om dagen.
Men nu falder temperaturen først og fremmest – det betyder lange bukser og cardigan og inden længe også strømper og sko igen. Sommeren er fin og grøn, men jeg er forelsket i efterårets smukke farver, særligt nu når jeg dagligt cykler gennem skoven på arbejde efter at jeg har afleveret Ronja.
Eneste minus ved efteråret er at vinteren kommer bagefter, og den er altid alt for lang. Men det kan vi bekymre os om senere. Lige nu vil jeg se frem mod hyggedage med tæpper og hjemmebag og varm kakao. Film i flimmeren og dyne om natten.