Som nævnt i et andet indlæg, har vejret ikke just været en medspiller i denne uge. Men jeg synes såmænd heller ikke rigtig der er så meget andet der har spillet som det skulle. Det der med at arbejder er ikke blevet til så meget. Kommet alt for sent og gået for tidligt, brugte en halv dag på ansættelsessamtaler og har bare været ukoncentreret.

Jeg var ved lægen med Ronja i onsdags. Baggrunden for besøget er at Ronja har været mere eller mindre småsyg siden slutningen af september.  Hun hoster dagligt uanset om hun ellers er forkølet eller ej. Og det er ikke små søde babyhoste hun har – det er fyrre år gamle rygerlunger hoster hun har. Det raller sådan i hendes luftveje, og det gør helt ondt på én selv når man kan se det gør ondt på hende. Det værste har dog været at hun ikke kan sove for det. Vi har haft en nat eller to i hendes snart 15 måneder lange liv hvor hun har sovet helt igennem. Hun er i det hele taget blevet meget bedre til at sove. Men hun vågner flere gange hver nat. Mange gange bare fordi hun taber sutten når hun hoster. Problemet er jo at forældrene skal op hver gang, og det er altså ikke til at holde ud i længden.

Men det er jo også synd for Ronja. Hun får aldrig en dyb lang sammenhængende søvn fordi hun bliver generet. Det betyder et ofte pylret barn i dagtimerne, og humøret ikke altid lige højt. Nu skal det ikke lyde som om vi har et ulykkeligt barn. Hun hygger sig og er glad og kan godt lide vuggestuen og leger dagen lang. Men det er tydeligt hun er påvirket af det. Både i vuggestuen og herhjemme sover hun med hævet hovedgærde, i håb om hun så vil hoste mindre.

Men pyllermor her synes altså vi var ved at nå en grænse hvor det ikke længere var rimeligt. Der må være noget galt, for det er da ikke normalt man bare altid hoster. Lægen mener dog at det er meget normalt for små børn. Men dog medgav hun, at der kunne være noget, og nu ser vi om vi kan afhjælpe det.

Vi fik Ronja tjekket for asmatisk bronkitis. Hun har ikke astma, får ikke de der typiske astma anfald, men hun hoster og det piver i lungerne når lægen lytter. Hun sover uroligt, hvilket er typisk og søger meget voksen kontakt og tryghed. Vi har nu fået en inhalator til hende sammen med en maske. Det er fysisk overgreb to gange dagligt vi har gang i, men håbet er jo at det kan virke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kører forsøget i en uge, så må vi se om vi synes det har en effekt eller ej. Det er ikke en kronisk livslang lidelse hun har, det skal nok gå over igen og hun vokser højst sandsynligt meget hurtigt fra det, når nu hun ikke har værre symptomer. Men jeg kan ikke tåle at der er noget med hende overhovedet. Det fylder i mit hoved, jeg tænker alle senarier igennem. Hvad kan vi gøre, hvad kan det skyldes, er det lejligheden, er det dårlige gener, er det støv og dårlig hygiejne. Jamen altså, jeg mangler bare et svar. En mulighed er jo også at jeg bare er for pylret, for hun fejler jo ikke sådan rigtig noget – har bare noget der kan minde om en sygdom. Bør vi så give hende medicin, er det i virkeligheden mere for min skyld end for hendes skyld.

Det er ikke holdbart, og som sagt så har det påvirket hele ugen. Fordelen for Ronja har været at mor og far nok har taget sig lidt bedre tid til at hygge og lege i ugens løb. Det har også været dejligt, hun bliver så glad, og vi har nogle gode timer. Vi har prøvet inhalator i to døgn, og umiddelbart virker den faktisk – men to dage kan jo ligeså godt være held. Vi kører ugen ud og så må vi se status til den tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man nu er født og opvokset helt derovre hvor Vesthavet rammer Limfjorden, så er man vandt til at der bliver snakket om vejret. Både landmænd og fiskere er jo ret afhængige af hvordan det ser ud. Men så tager man landsbypigen og flytter til storbyen, og så opdager hun at det er slet ikke så normalt at snakke så meget om vejret.

Altså venindesnakken handler ikke om vejret, heller ikke med kollegaerne – tja, det blir da nævnt i ny og næ, men så stopper festen også der. Men jeg synes der er god grund til at snakke om vejret i denne uge.

Det skal ikke handle om vores økonomiske situation, men lad os bare sige så meget at jeg cykler, og min mand går eller tager bussen. Det er ikke et valg fordi vi er mega miljøorienterede eller imod biler i byen som sådan. Jeg er stolt af at vi kan få livet til at fungere og hænge sammen, og synes det er lidt sjovt at Ronja er nemmere at have med på en times bustur frem for en halv time i bil – hun er ikke glad for autostolen, men har altid elsket bussen.

Men så er det at der pludselig kommer sne. Egentlig er jeg stor fan af vinter og sne. Jeg synes det er flot og det hører ligesom til en rigtig vinter. Luften bliver så dejlig ren når den er frossen, og mærke den helt ned i lungerne når man kommer. Vinteren er også oplagt til indendørs hygge med varme drikke, hjemmebag og hyggeaftener hvor der er mørkt udenfor. Synes det er helt forkert at sidde en sommeraften og skal hygge med film og slik – og så skinner solen stadig ind i tv’et. Nej – aftenen skal være mørk og dagen lys.

Men denne uge har altså været udfordrende. Op mandag morgen, og sneen ligger op til vinduet. Eller nej, det sker jo heldigvis ikke når man bor på 4. vel – men sne i karmene og altangitteret og det hele. Ih hvor var det smukt, men hold nu kæft hvor har det været bøvlet at pretend miljøbevidst i denne uge. Cykel med barn på glatte veje og grusvej med tyve centimeter sne…. Hmm, det er et no go. Og dog så har jeg gjort det her torsdag og fredag, for jeg magter ikke det andet. Så har jeg trukket cyklen når modstanden var for stor.

Vi lagde ud med klapvogn først på ugen. Her er vi igen den der type smarte storbymennesker der har en klapvogn med små drejehjul forrest. De er altså heller ikke skabt til snevejr – de vender sig jo bare på tværs når der er for stor modstand. Jaaaahmen – hvad pokker! Op på baghjulene og så skubbe afsted hen forbi alle de smarte forældre der har lidt større børn, og derfor har sådan en bobslæde. Noget der kan køre ovenpå sneen. Det virker som en god ide. Men med fuldtidsjob, fuldtidsstudie, et barn der er alt for meget i institution og ekstra transporttid, så er det ikke lige shopping vi har gjort os i. Så vi har kæmpet os gennem ugen.

Onsdag gav jeg fortabt. Ronja skulle til lægen kl 10. Det var længe siden hun havde været på VUC, så det skulle vi lige nå først, og så i vuggeren bagefter og mor tilbage på job… I snestorm – not gonna happen. Vi kom ind på VUC og til lægen, og så gav jeg op. Vi tog hjem og holdt tulledag. Benyttede os af den oplagte hyggemulighed som snevejr bare er. Tanken om at skulle frem og tilbage to gange mere var bare mere end jeg helt kunne klare.

Det er skøre ambivalente holdninger jeg har til vejret – sommeren er forkert i forhold til dagsrytmen. Vinteren er fantastisk – indefra. Altså jeg ved godt jeg er svær at gøre tilfreds. Men når jeg trækker cyklen gennem sneen nu, så drømmer jeg om denne situation igen.

Det er fra Ronjas første uge i vuggeren. Det er en af de første gange jeg overhovedet cykler med hende. Men hun synes det var en fest, jeg synes det var rart, og vejen var farbar. Ingen regn, ingen sne, bare solskin og tørre veje. Det kommer vel også igen engang…

Jeg bruger selv bloglovin rigtig meget, for så er der ligesom samling på alle de blogs jeg følger, og jeg skal ikke åbne dem enkeltvis dagligt for at se om der er nyt.

Denne blog skulle også være tilgængelig på bloglovin efter dette indlæg, så følg evt med der, og udforsk blogverdenen lidt mere – der er så mange gode :).

 

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11675743/?claim=bf4k82cza75″>Follow my blog with Bloglovin</a>

Her d. 20. januar var det et år siden vi havde barnedåb for vores første fødte.

Det var så dejlig en dag, og bliver helt sentimental når jeg sidder og tænker tilbage på det. Hun havde den smukkeste dåbskjole, eller det er det i hvert fald for mig. Min farmor har i sin tid da min storesøster blev født syet sin brudekjole om til dåbskjole. Siden er alle mine fætre og kusiner døbt i den, og efterfølgende de fleste af min farmors oldebørn også – Ronjas granfætre og kusiner. Det vigtigste er dog at nederst på kjolen er alles navne broderet – åh elsker ting med historie og affektion.

Men det var egentlig ikke barnedåben det skulle handle om. Da Ronja blev døbt havde jeg set nogen laver dåbstavler. Det er i hvert fald det ord jeg lige kan huske for dem. Men altså en lille tavle med diverse oplysninger om baby. Jeg tænkte dengang at sådan en kan jeg da lige lave. Det viste sig ikke at være helt så simpelt som jeg havde forestillet mig. Så først nu et år efter, har jeg endelig fået lavet nogle udkast til noget der kan bruges. Den kan jo stadig hænges op selvom det er lidt tid siden. Men her dem jeg har prøvet mig frem med. Hvis I har lyst må I meget gerne komme med kommentarer – hvad fungerer bedst både med farver og skrift? Synes det er så mega svært, at bestemme sig for sådan noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har lige redigeret lidt efter søsters kommentarer – er det bedre

Kender I de weekender hvor man sidder her søndag aften og tænker – “Hold da kæft hvor nåede vi meget.” (og vi hyggede os det meste af tiden)

Først og fremmest var fredag lang og træls på arbejde, så lidt alene tid og håndbold semifinale om aftenen faldt helt på rette sted.

Lørdag stod den så på familiebesøg. Ronjas moster, onkel og mormor var kommet til Århus, mens bedstefar var på fisketur i det vestjyske. Dagen stod på Ikea-tur. Det var lidt en lang tur og mange mennesker for Ronja. Hun var ikke helt tilfreds hele tiden, og da jeg vågede at sætte hende ned på gulvet stak hun selvfølgelig af fra mig. Heldigvis går hun ikke så hurtigt, så jeg kunne nemt følge med, og flugten bestod i ture rundt om det samme dynestativ et par gange. Men hun ville i hvert fald ikke holde mor i hånden igen, og slet ikke op i vognen. Det gik dog over da der kom en nogenlunde jævnaldrende lille fyr, som var meget interesseret i den ostehaps hun havde i hånden. Så kunne vi godt gå sammen igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men de planlagte indkøb blev overstået, og det lykkedes sågar at få både moster og onkles babyindkøb samt vores børneopgradering stablet sammen i Berlingoen. Ronja blev mest beriget med nye ting. En bytte julegave blev indløst til et legekøkken (som far allerede har samlet). Derudover fik hun lige en ny lænestol af bedste og mormor, samt en pude som mor skulle forvandle til sækkestol – hvilket by the way også er sket. Efter en formiddag med krøyer kugler i hele stuen blev puden fyldt op og klar til sækkestolebrug. Den blev bare lidt for fuld, så det der med at falde ned i sækkestolen kan man ikke – men det kan der heldigvis rettes op på. Mor her fik hylder til nydesign i stuen – der følger opdatering når det engang er sket :). Men vigtigst af alt – i halvandet har vi boet i denne lejlighed nu, og har kun haft en skraldespand som er sådan en pedalspand. Nu fik endelig sådan nogle til at sætte inden i skabet – og mor har selv skruet dem fast i dag :).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag stod den først og fremmest p indkøb, derefter vasketøj. Hader egentlig den slags dage hvor vi kun er praktiske hele dagen, så får man slet ikke nydt weekenden. Men heldigvis så kom farmor og farfar i eftermiddag og havde masser af kaffebrød og grød med til os. Det var hyggeligt. Men desværre igen var lillepigen lidt surmulet. Kinderne var rødblussende og varme – lur mig om der er hjørnetænder på vej – mama don’t like. Til aftensmad stod den på hjemmelavet pizza, mest til mor og fars fornøjelse, for Ronja var godt nok ikke meget interesseret. Og så var der igen håndbold – en finale jeg går ud fra vi alle er indforstået med at der ikke skal snakkes mere om. I halvlegen skulle der lige hurtigt babybades, og så kunne hun se baby einstein og falde i søvn hos mor, mens den skuffende 2. halvleg kørte i tv. Endelig fik jeg færdiggjort en vest som jeg begyndte på i julen til Ronja. Det ærgelige er nu at jeg tror den er blevet for lidt lang, og jeg synes uldet kradser. Men hun får den på uanset – der ligger mange timer i den ;). Og meget passende så fik hun også lige en hjemmestrikket vest af mormor i går. Så nu er hun klar til vinter, så det passer jo perfekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og sidst men ikke mindst, så nåede jeg jo også lige dette indlæg ;).