Ved en kærligheds affære forstår jeg følgende. Man elsker at være sammen med den anden, men noget forhindrer at man kan være sammen konstant. Man længes efter og drømmer om den anden når man ikke er sammen. Man vil give sin højre arm for at se den anden igen. Lyder det ikke nogenlunde rigtigt?

Jeg har sådan et forhold for tiden – det er bare ikke til en anden person. Det er til et begreb som kaldes nattesøvn. Bemærk, jeg kalder det et begreb, for jeg begynder at tvivle på dets egentlige eksistens. Nattesøvn har jeg hungret efter i snart halvandet år – altså den uafbrudte slags. Jeg får da lidt søvn i små bidder hver nat.

Faktisk var det rigtig godt i næsten en måneds tid. De fleste nætter var vi nede på en opvågning eller to af maks et kvarters varighed. Det var dejligt, jeg var udhvilet. Det hændte endda at jeg vågnede af mig selv om morgenen, fordi jeg faktisk var udhvilet.

Men så skete der noget. Ingen ved hvad eller hvordan. Men midt i påskeferien bestemte vores lille præ-teenager sig for, at det der søvn er overvurderet. I går nat var jeg inden ved hende hver time fra kl 22 frem til kl 4. Så sov hun da endelig tre timer indtil kl 7 til sidst. Hun er tørstig hver gang og får lidt at drikke og falder og hurtigt nok i søvn de fleste gange – en enkelt gang tog det tre kvarter, hvor hun lige synes vi skulle lege lidt titte bøh, og jeg vil op – jeg vil ikke op alligevel midt i det hele. Mor var sur til sidst, og frøken trodsalder var fuldstændig kold. Hun sad bare og stirrede på mig – vågede jeg at gå ud af værelset skreg hun naturligvis.

Kan også lige tilføje at alt det nattedrikkeri bliver til nattetisseri, og vi har hver dag i denne uge haft vådt nattøj om morgenen. Det var ved at være kritisk i dag, for der er grænser hvor meget nattøj vi faktisk har.

Men det er altså hårdt at blive frataget det man lige havde. Jeg længes efter seks timers sammenhængende søvn igen. Jeg går tidligt i seng, i håb om det skal blive til mere kvalitetstid med nattesøvnen. Jeg trækker den nogengange når Ronja vågner, i håb om at hun selv falder i søvn igen, og at jeg så ikke skal skilles fra nattesøvnen lige nu.

Hvorfor var det at to så soveglade mennesker som os, skulle have det barn der hader søvn? Jeg forstår det ikke helt. Er den slags karma? Så er jeg ikke udpræget fan i hvert fald.

Fra sidste sommer. Synes hun burde overveje det der søvn lidt meget i det hele taget – for hun er så mega sød når hun sover.

Jeg er selv vokset op helt ude i det vestligste vest, hvor man bor lige ved siden af havet. Sådan næsten da i hvert fald:). Da jeg boede hjemme i Harboøre, tror jeg egentlig ikke det var noget jeg tænkte over som værende noget særligt. Det var jo bare, som det altid har været.

Det var jo selvfølgelig særligt dejligt om sommeren, for der var ikke langt til stranden, men Vesterhavet er jo også det sted, hvor børn og unge mennesker ikke får lov at tage alene til havet og bade. Det er alt for farligt!. Men det er alligevel blevet til mange badeture i havet sammen med voksne.

Nu er jeg så bosat i Århus, og man kan da sige jeg også bor ved havet her. Vi bor faktisk tættere på Marselisborg Strand end jeg boede på Vesterhavet i Harboøre. Problemet er bare, at når man nu er vandt til at det er Vesterhavet der er Havet!, så fungerer Kattegat bare ikke helt. Det bruser ikke på den rigtige måde, man bliver ikke rigtig blæst igennem og får renset hovedet når man går tur der. Det er lidt for lummert, lugter lidt for meget og er alt for sikkert at bade i – hvor er understrømmen og hestehullerne henne?

Pt. er Ronja ikke ligefrem en vandhund – i hvert fald ikke når det gælder at dumpe rumpetten ned i badekarret. Men ellers elsker hun at plaske i vand, og tænker da også at vi bestemt skal til stranden til sommer. Så må jeg jo nok indrømme, at det egentlig pludselig passer mig meget godt at det er Kattegat der er udenfor døren.

I påsken var vi en tur ved Vesterhavet, og sikke dejlige billeder man kan få på sådan en smuk forårsdag. Ronja synes de mange sten og den enorme sandkasse var noget mere spændende end selve havet, er faktisk lidt i tvivl om hun overhovedet fangede at havet var der. Men hvad skidt, det skal nok komme.

Bloggen er som sagt flyttet, og det er nu også muligt at følge den nye blog på bloglovin.

Søg efter morberthelsen.bloggersdelight.dk

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/12148207/?claim=byp8xeqzfud”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Hold nu kæft hvor har vi påskehygget i år:-). Den har stået på tour de bedsteforældre siden mandag. I dag skal vi hjem igen. Jeg frygter lidt at komme hjem til en lejlighed i ruiner og bunker af vasketøj. Hverdagen melder sig lige om hjørnet og jeg er overhovedet ikke klar til det. Men ingen stress nu, endelig er mor ovenpå igen (bortset fra eksem på fingrene der gør ondt).

Men tilbage til påskeferien. Ronja har bare nydt det i fulde drag. Hun har altid været morsyg og ret så tryghedssøgende når vi har været hjemmefra. Men denne gang har hun endelig været bedsteforældresøgende:-). Og så vidt jeg har forstået, er det ikke kun mor der har nydt det – alle bedsteforældre har storsmilet og sagt at det var så dejligt.

Hun er ved at være en stor pige, og hendes sprog er i rivende udvikling. Der kommer så småt styr på alle titlerne, mælk kan hun sige, pære, rosin, banan, ble, sove, sut, bil, stol, futter og sikkert meget mere. Det er fantastisk at kunne kommunikere lidt fornuftigt med hende endelig. Hendes motorik bliver også stadig udviklet og hun elsker at køre op scooter. Hun løber i stedet for at gå, hun tegner på livet løs, hun kan selv løfte numsen når vi skifter ble, og kan pille hul på en banan og spise en hel pære. Verden bliver lige så stille et lettere sted at være.

Jeg har tidligere skrevet om at hun er et rigtigt udebarn, og det er bestemt ikke blevet mindre efter at foråret er kommet. Inden kl er 9 har frøkenen bare været klar til at hoppe i støvler og overtøj og så ud og lege. Her er det så mor siger tusind tak for bedsteforældre endnu en gang. Hun vil bare ud, om det så er alene med bedstefar eller farfar er det bare helt ok. Det viser sig at pigebarnet har interesse for havearbejde så vi må hellere snart få en have selv.

En sandkasse gjorde lykke det ene sted, en prinsessescooter det andet. Anywho – det har været den bedste ferie i lang tid. Mor har haft mortid på sofaen, og Ronja har haft kvalitetstid med alle. Far har været i skole og arbejdet en del, men har dog også lige nydt de sidste dage med os i Gl. Rye.

Alert – herfra er det ren billedspam, og de er ikke redigeret  🙂

Den lille gartner på tur i mormors blomsterbed

Tørfisk med bedstefar i solskinnet – mmm.

Sandkasse i Harboøre, der siger Muh.

Plukker alle farmors fine perlehyasinter.

Farfar og Ronja på tur i haven.

En træt basse slapper af i farmors slanger.

Det skal være en oprigtig opfordring herfra – kære mødre derude, tag lidt fri til jer selv.

Der har igen været stille på bloggen i noget tid, men denne gang er der en god grund. Jeg har været udenlands. Jeps korrekt – JEG har. Ikke vi, ikke os allesammen, bare mig – og så lige 150 kollegaer :). Men de tæller ikke rigtig med. Skolen har været så venlig at invitere alle medarbejdere med til Amsterdam – egentlig var det sidste år, mens jeg var på barsel at turen skulle være. Men lærerlockout betød at det blev udskudt et år, hvilket var til mit held – så lidt godt kom der da ud af den lockout.

Jeg fik vist aldrig rigtig spurgt så pænt om det var ok med Niki at jeg tog afsted. Det var nærmere en ordre i retning af “Jeg skal på ferie, og du skal passe Ronja”. Punktum! Men det er nu også bare gået super fint, og det har da helt klart gjort det nemmere at være afsted. Når jeg fik meldinger hjemmefra, var de som regel positive – bortset fra lidt problemer med at falde i søvn. Tror da også de to har haft godt af lidt far-datter bonding. Det varmer i hvert fald at komme hjem og se at de to stadig krammer og Ronja vil helst sidde ved far og spise. Jeg elsker dem en lille smule mere efter at have savnet dem lidt, hvis det er muligt.

Men tilbage til Amsterdam. Hvilken mor til et lille barn har ikke drømt om uforstyrrede caféture i forårsvejr, sene byture, middagslur, sammenhængende nattesøvn, shopping uden barnevogn, ingen madlavning og timer dedikeret til aftensmad på en hyggelig restaurant. Ih det gjorde godt i sjælen på mor Berthelsen at blive tanket op på diverse mentale konti – bankkontoen blev ikke ligefrem fyldt op, men den tog heller ikke uoprettelig skade.

Mor B og jeg tjekkede ind på hotelværelset efter 11 timer i bus nedad. Tænk, en eller anden fancy designer har tænkt, at det var smart at lave bare toiletdøren som en svingdør i glas. Altså en dør med åbent både foroven og forneden og som ikke kunne lukke tæt. Det ville jeg ikke engang synes var sjovt, hvis jeg havde været afsted med manden. Men bortset fra det – fint værelse med dejlig seng og rent sengetøj. Ah! Men straks igang med opfriskning – alle 150 deltagere havde en middagsdate på en restaurant tæt på. Det var hyggeligt, natten var ung og der var drinks på menukortet.

Aftenen forsatte med en tur i Red Light Districkt, og der var drama. Frøken J var så smart at trippe rundt med en mobil i hånden, og det synes damen i det første vindue ikke var nogen god idé. Hun stormede ud på gaden kun iført hendes alt for bitte undertøj og sprøjtede vand på os. Så fik frøken J flasken kastet på sig til sidst, hvilket resulterede i et flot blåt mærke – det er da et minde at tage med hjem :). Men natten var stadig ung, og forsatte på div. barer og teknodiskoteker. Det blev lidt for meget for mig til sidst alligevel, så hjem og  sove. Og tænk sig, så sov jeg mega dårligt den første aften – WHAT!!!

Vi havde et enkelt fastlagt programpunkt for at kunne kalde turen en studietur. Foredrag med en hollandsk kvinde om det hollandske undervisningsystem. IT’en drillede selvfølgelig, så det var egentlig meget hjemligt – det er åbenbart ikke kun i Århus vi har den slags problemer. De næste par dage stod ellers på shopping, havnerundfart, cafetur i stor stil, middagslur på minimum en time, og lidt mere bytur. Vi var på bøssebar en aften, for tænk sig det var det eneste sted de spillede musik vi kunne synge med på. Men mest af alt så hyggede jeg mig bare gevaldigt. Var meget sammen med de unge piger fra arbejde, og det var meget rart at bilde mig selv ind jeg stadig kan være lidt med i den gruppe.

Ud over at jeg vil opfordre I kære mødre til at tage fri, så vil jeg opfordre alle til at besøge Amsterdam. Det er virkelig en flot by, så utrolig ren, og så er det så hyggeligt med de mange kanaler og mange cafeer. Det hjælper på hverdagen at få et lille break og komme ud og samle nyt mod til hverdagstrummerum.