Ronja var ikke engang 2 måneder gammel da vi første gang var til mødregruppe. Sundhedsplejersken var her ikke så lang tid efter, og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at sammenligned hende med de andre børn. Jeg fik en længere moralprædiken om at man aldrig kan sammenligne børn, og hvad den ene beundre hader den anden. Hun har jo selvfølgelig ret – ligesåvel som vi voksne sætter en ære i at være “sig selv”, så skal børn og babyer jo også have lov til det.
Men hvad skal man gøre som førstegangsmor, der bare gerne vil vide, om man er på rette spor? Jeg tror ikke på nogen kan lade være med at sammenligne børn, men man skal nok kigge mere på det store billede end på specifikke egenskaber.
I søndags var vi til barnedåb ved min nevø Holger lækkermus :). Der var et par af vores kusiner med sammen med deres børn og mænd også. Det var meget hyggeligt, og det er altså lidt nemmere at snakke sammen, når man har sådan en god fællesinteresse som børn.
Den ene af mine kusine har endda tre børn – hvordan det lykkes at komme ud af døren med tre rene og pæne børn uden pletter eller tuschmærker nogen steder til kl 10.00 forstår jeg slet ikke. Den yngste af børnene er knap 3 måneder yngre end Ronja, så de er tæt på hinanden. Min kusine fortalte, at han ikke kunne gå selv endnu og ikke siger så meget. Skidt med det tænkte jeg – se, han kan sidde selv og lege og vil gerne gå med andre voksne end hans forældre også. Imens sidder jeg med et kæmpebarn, som kun gider sidde hos mor og far og være udenfor. Ej, hun var også forbi mormor og bedstefar nogle gange, men er ellers ikke meget for at snakke med andre fremmede.
Ronja kan en del ord efterhånden, særligt et-stavelsesord som nej, ja, hej, mad, vand mm. Til denne barnedåb, hvor mine kusiner sad med deres meget velopdragne børn, slog det mig pludseligt – vi har glemt at lære hende at sige tak. What?!? Hvilke forældre lærer ikke deres barn at sige tak! Derudover så kunne de sidde stille. Ronja forstår ikke bordskik, men det er vel heller ikke påkrævet når man er 1,5 vel? De andre var bare så dygtige og sad pænt og spiste og blev slet ikke så beskidte. Måske skal jeg bare glæde mig til hun bliver 3,5+, for de drenge i den alder var altså dygtige og så selvhjulpne.
I denne weekend har vi endnu en familiefest i vente. Vi er 20 fætre og kusiner på den side. 7 af os har børn og tre mere venter sig den første – i alt er der 14 børn + de 3 i vente. Hvis jeg skal nå at holde øje med dem alle sammen og finde ud af hvor dygtige de er, så får jeg en travl dag. Måske må jeg bare se at komme mig over det med at sammenligne børn, og så bare satse på at Ronja klarer sig alligevel.
Forrige weekend var vi på tur til Givskud Zoo med farmor og farfar. Dagen bød på hygge, is og store dyr – det var et hit.
For tiden har Ronja sådan en døgnrytme der nogengange gør udflugter lidt svære at planlægge, da hun sover ca 11.30-14.00. Så skal man lave noget der delvis er for hendes skyld, så er det formiddag eller eftermiddag – det er jo træls at tage afsted kl 11, og så sover hun når man kommer frem ikke.
Men det betød at vi tog afsted kl 14, og kørte nedad – for første gang i Ronjas liv lykkedes det os at køre en time i bil mens hun var vågen uden hysteri anfald og kun moderat bestikkelse i form af et par figenstænger og lidt melon. En dag lærer hun forhåbentlig at tage hele turen tværs over jylland uden brok…. hmm…
Ronja på tur <3
Giraf lige uden for vinduet
Et smukt dyr fra Afrika et sted – kan ikke huske hvad den hedder 🙂
Mmmmm – mors is
And med ællinger var dagens hit.
Hej hej ænder
Kæmpe gorilla med damer
Aftensmad med mælk og en ny ynglings bamse.
Men jeg vil egentlig bare lidt billeder med jer, og klart give Givskud min bedste anbefaling hvis andre skulle overveje det som børneudflugt. Vi havde også en meget træt mus med hjem igen, det er jo bare bonus :).
Jeg var jo så heldig på min fødselsdag at blive moster til en lækker lille fyr. Nu skal vi ovenikøbet være fadder for ham – ih, jamen hvor er det fantastisk at Søs og Svoger viser os den tillid.
Men det har været lidt en surrealistisk oplevelse at blive moster synes jeg. Det var selvfølgelig fantastisk til at starte med da vi fik at vide, at de nu ventede sig en dejlig sund og rask baby til sidst i marts – født 9/4 :). Jeg har glædet mig til at blive moster, og synes også jeg har prøvet at følge med i min søsters graviditet. Men hvor sker der bare meget når først sådan et lille menneske rent faktisk bliver født.
Inden jeg fik Ronja var jeg ikke den store babyfan. Jeg har altid været bedst til at beundre babyer i deres mødres arme og havde ikke nogen trang til at holde eller trøste. Selvfølgelig kommer den slags naturligt når man så får sit eget barn. Det vækkede en omsorg jeg ikke vidste jeg havde i mig, men man er jo også tvunget til at bære det barn og passe det.
Men at det skulle ændre mit forhold til andre babyer så meget var jeg måske ikke helt klar over. Da min nevø kom til verden var den der bare igen. Den der fuldstændig ubetingede kærlighed og omsorg. Han havde ikke den nemmeste start på livet, og det gjorde ondt i mit moderhjerte – selvom jeg kun var moster. Jeg var egentlig lidt overrasket over at jeg bare slet ikke kunne vente med at holde ham. Det er ligefør jeg ville sige at det gibbede lidt i mine æggestokke – men der er ro på igen.
Sådan en lillebitte fyr, hvor jeg overhovedet ikke har haft en finger med i spillet om hans tilblivelse – og så kan jeg bare ikke få nok af ham. Nu er jeg jo nødt til også at tage mig lidt af Ronja når hun er med, så jeg kan ikke bare holde ham hele tiden. Men jeg har en følelse af at ville gøre alt for den lille fyr -ligesom jeg vil for Ronja. Det er utroligt, hvor stor en omvæltning det er at blive mor, og det blev jeg lige mindet om. Ubetinget kærlighed er en følelse jeg stadig lige skal vende mig til.
Kusine Ronja holder lige øje med om fætter nu også sover godt <3
Dagene hapser hinanden for tiden – de flyver bare afsted, eller også er jeg bare ikke helt oplagt, så jeg får ikke så meget ud af dem.
Jeg har haft bihule- pandehulebetændelse samtidigt. Onsdag i sidste uge var jeg virkelig skidt, så tog mig endelig sammen og kom til lægen, og det var vist også på tide. Nu har jeg fået pinicillin i en uge, og det går heldigvis noget bedre. Jeg er ikke helt af med det endnu, hoster stadig og snottet sidder også derinde.
Men udover at være syg, så sker der ikke så meget i vores hjem. Her er rodet og møgbeskidt. Det er ved at nå et punkt hvor jeg ikke rigtig ved hvor vi skal starte og slutte. Det er lidt uoverskueligt, og så gider jeg generelt ikke at gøre rent – det er ikke sådan en hobby jeg har. Det gør det jo heller ikke ligefrem nemmere.
Vi prøver også stadig på at lære at være en familie. Vi kan ikke rigtig finde ud af at man skal huske at tænke vi og ikke bare jeg. Både manden og jeg er nok egoister når alt kommer til alt, og det gør det nogengange svært at se tingene fra den andens side. Vi er ikke altid enige om hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Men vi snakker heldigvis om det, så må vi vel på et tidspunkt lære at lytte til hinanden også. Forleden aften snakkede vi også om rigtig og forkert og hvem der havde glemt at gøre hvad. Vi endte med at tage et spil kort og sidde og hygge os og bare have lidt kæreste tid istedet for at være praktiske. Se det er jeg meget mere fan af end af rengøring.
Men lille mus Ronja er som altid lidt en mundfuld. Lige for tiden virker hun enormt træt når hun kommer hjem fra vuggeren, og hun bliver så let ked af det. Det er lidt hårdt for uoverskudsagtige forældres hjerter. For uanset hvor dumt vi kan se det er, så er det bare træls når hun er ked af det, og det er jo ikke en situation vi bryder os om.
Men der er altså også gang i hende, så det er jo ikke et under at hun bliver træt. Hun løber rundt konstant og hun elsker jo at være ude, og lige for tiden er de ofte ude både formiddag og eftermiddag i vuggeren. Det kan jeg altså heller ikke holde til uden at blive rigtig rigtig træt, så selvfølgelig gør en på halvandet også det.
Men altså ikke det store jeg havde på hjertet denne gang. Men lidt billeder er der da 🙂
Da Cirkus Arena var i byen var vi nede og se på elefanter.
På tur ved Tangkrogen
Ser lige basketball sammen med en af de store drenge fra blokken.
Vandpjaskeri is tha’ shit!!! – og apropro uoverskueligt rod…..
Wow, hvor blev tiden af? Var det ikke lige i går vi fik Ronja? Samtidig tænker jeg – har hun ikke været her altid? Det er vildt at vores lille bebs i dag fylder halvandet år. Hun er så stor og dygtig – jeg er dagligt stolt af hende og hun overrasker os konstant for tiden. Det er sket et par gange hun selv går ind på værelset og vil putte, andre gange er det med skrig og skrål og en halv times kamp når hun skal sove.
Men lidt status på hvem vores lille pige er lige pt. Hun er 92 cm høj og vejer 13, 8 kg – ja hun er en høj basse, men en dejlig en af slagsen. Hun er dermed i str 92 og bruger 22 i sko, er stærkt på vej mod 23. Hun har 16 tænder – mangler kun fire kindtænder, og tandlægen har lovet at de først kommer ved 3 års alderen, så nu forventer vi 1,5 år uden tandfrembrud :). Hun hader stadig alt der kan kaldes personlig hygiejne – tandbørstning, bad, tørre næse, klippe negle mm, det eneste hun synes er fedt, er når hun selv må plaske i vand. Forleden gik hun i bad med ble på – ikke så heldigt for mor.
Hun snakker konstant herhjemme. Om det er forståeligt eller ej varierer meget. Men hun er dygtig til at snakke synes jeg, hun siger virkelig meget forståeligt. Frygter lidt for hvor slemt det bliver når hun engang snakker helt rent, så kan man jo ikke bare overhøre det længere. Det eneste der kan lukke munden på hende er mad – de 13,8 kg afslører nok at vi benytter os lidt for meget af det nogen gange. Hendes livret er sovs og ketchup. Hun spiser begge dele rent med gaffel – det er altså lidt ulækkert. Hun bruger rugbrødet som tallerken, og det samme stykke brød kan sagtens klare at blive smurt 2 gange med leverpostej (hov dårlige forældre der gør det…?)
Hun har gået i vuggestue siden august, og er mega dygtig til det. Hun rækker ud efter pædagogerne når vi kommer derhen nu, hun spiser det meste af madpakken hver dag, og hun kan navnene på alle børnene på hendes stue. Danielle bliver til Ella og Augusta til Gusta – men come on, hun er kun 1½! Jeg synes det er vildt! Hun er sågar begyndt at synge “Ronja, Ronja, Ronja, Ronja, Ronja, Ronja…”. Hun siger dog Roja eller Åja – men det er tydeligvis hende selv hun mener :). Sutten bliver til tut, dukken hedder baby, bil gælder for alt fra motorcykel til bus, bukser og jakke har hun helt styr på, mor og far er selvfølgelig et hit, dyrelyde er the shit – alt fra muh, vov, wargh til rap rap, pip og øf. Og så er “ad” et ret brugt udtryk – om det så er sand på hænderne eller mad hun ikke kan lide.
Hun er ikke den store tv-seer, hvilket egentlig er sjovt, for vores tv kører næsten konstant. Måske er det fordi vi ikke er så gode til at sætte børnetv på. Men Baby Einstein på Youtube er stadig et hit. Hun elsker musik og danser eller rocker hver gang der bliver tændt. I vuggestuen danser hun endda med drengene – sikke mange hjerter hun kommer til at knuse engang, hvem elsker ikke en pige der kan danse? Men det bedste hun ved er at læse bøger, meget gerne pegebøger eller med flapper.
Hun ligner sin far og hun ligner sin mor. Hun er en rigtig god blanding, og alle mener de tydeligt kan se at hun ligner hver af os. Jeg synes bare hun er det smukkeste jeg ved, men det skal en mor vel gøre. Muligvis er hun lidt tyk, men de der små hjulben og topmaven er da topcharmerende. Hendes hår er blevet langt og tykt, og jeg tør ikke rigtig klippe det, sæt nu det bliver helt skævt. Hun er møgbeskidt konstant, mest fordi det bedste hun ved er at være udenfor.
Gynger er et mega hit – tror hun kunne sidde der i timevis, hvis bare der var nogen som gad skubbe hende. Rutschebanen er også en nyfunden favorit, men hun har ikke helt forstået at man skal kravle op af trappen og stå i kø, så de andre også kan komme til. Hun vil bare løftes op igen og have “mere, mere, mere”. Det er i øvrigt hendes mest brugte vending, og sjovt nok også det første ord hun kunne sige. Hun kan ikke sige vand eller mælk, men det betyder typisk at hun er tørstig, hvis ikke hun peger på noget. Ellers er hun god til at give udtryk for, hvad hun vil have mere af ved at pege i den rigtige retning.
Folk der kender mig vil måske have bemærket at jeg har en svaghed for børnetøj – jeg elsker at shoppe det – helst på tilbud. Ronja har også lært at elske det. Hun går lige modeshow når hun får noget nyt, og siger begejstret eijjjj eller wauw. Det bedste er sko – ærgerligt de er så pokkers dyre også til børn. Hun er heldigvis ikke begyndt endnu at protestere over det tøj, som jeg synes hun skal have på. Men hun har fundet ud af hvor tøjet er, og hvis mor er for langsom til at finde det, så henter hun bare selv noget. Hun er knøv nok den bette pi’ 🙂
Men det der gør mig allermest glad ved dette skønne lille væsen er al den kærlighed hun viser. Vi får dagligt kys og krammer, og på det sidste er hun også begyndt at kysse hendes dukker. Hun har sådan en ret lille dukke, fra da mor var barn, og den kalder hun baby og så får den smækkys på panden. Hun leder altid efter os, når den ene af os ikke er hjemme, og hun har det nok allerbedst når vi alle tre ligger i sengen og fjoller. Hun er blevet ret god til at maveprutte – måske et resultat af at vi har mavepruttet hende for meget!?!?
Nu er hun blevet kusine til en lille lækker fyr, så nu er der kamp om bedsteforældrenes opmærksomhed på mors side – og hun tager gerne kampen op. På fars side stjæler hun hele billedet – der er ikke rigtig nogen til at forstyrre. Det virker som om hun endelig er begyndt rigtig at genkende hendes bedsteforældre og er glad for dem allesammen. Det er jo fantastisk og længe ventet. Hun elsker nye eventyr og der skal helst ske noget hele tiden. Hvis ingen gider lege så leger hun ofte bare med sig selv. Hun er vores lille stjerne, og hvor irriterende og trodsalder ramt hun end kan være, så er hun lige så sød og sjov og det bliver til daglige grin. Hun er et fjollehoved og ved godt selv når hun er sjov. Det er ren kærlighed – ubeskrivelig kærlighed som jeg aldrig har været forberedt på, men som jeg ikke vil være foruden.
