Snart 2 år

Jeg ved godt jeg er lidt for tidlig ude her, og det først er til fødselsdag at der skal komme en status update. Men jeg kan ikke rigtig vente så længe – jeg er tosset med Ronja for tiden. Hun er så fuld af spas og løjer, og vi griner af hende flere gange dagligt – griner endda med hende efterhånden.

Hun nærmer sig meget hurtigt de 2 år, og det er en fantastisk alder hun har lige nu. Hun lærer så hurtigt. Det er vildt som hendes sprog udvikles. I morges så vi bamse og kylling, og da skorstenen vælter siger “Skorsten faldt”. Jeg vidste ikke hun overhovedet havde hørt ordet skorsten før. Hun er så sej.

Jeg skrev i går om mit mislykkede kreaforsøg med barnet. Til gengæld lykkedes det for faren i går at lave lidt krea hygge med mini, og hun opdagede slet ikke at vi først spiste kl 18 🙂 (ja vi er den slags familie der normalt spiser 17.30). De lavede indianer pandebånd med mange fjer i. Vi brugte bølgepap, og hun kunne selv sætte fjerene fast ned i bølgerne – det var mega sejt. Hun har før lavet nogen i vuggeren også, men jeg troede ærlig talt nok lidt at pædagogerne havde lavet dem.

Indianer Ronja

Indianer Ronja

Hun er også ved at blive rigtig stærk og en rigtig tumler. Jeg ved ikke om hun desideret er forsigtig, men hun har i hvert fald ikke været det vildeste barn indtil videre. Men hun begynder nu. Jagter forsat koden til at hoppe rigtigt, det er tæt på, men hun kan ikke helt endnu. Men hun kravler op på alt – puslebordet, sofaen, tremmesengen. Men mest af alt så bruger hun hendes mange kræfter på at flytte rundt på ting. Vi har sådan en skammel som kan klappes sammen, og den slæber hun rundt i hele lejligheden og ridser gulvene. Alt hvad der kan løftes skal løftes, om hun så er lige ved at falde over det.

Flytter skamler ud i køkkenet....

Flytter skamler ud i køkkenet….

Det sejeste er dog hendes venner. Det er så tydeligt at hun er rigtig glad for mange af børnene i vuggestuen. Hun snakker meget om dem, og bliver helt glad når man spørger om hun skal lege med den og den i dag. Hun synger “Drala” sangen om alle hun kender – lige fra bedsteforældre til vuggestuevenner og Felix – Nannas hund :). Hun synger i det hele taget meget, og det er ret sejt at man faktisk kan høre hvilke sange det er hun er igang med. Hun leger også mere rigtig. Det er lidt som om hun tidligere bare har flyttet rundt på tingene og undersøgt dem lidt, men nu leger hun mere rigtigt. Dukkerne bliver skiftet – tøj af og på, og så skal de puttes. Hun kører med dem i barnevognen og siger “Shhh”, så de kan sove. Hun bygger med lego og leger med de små figurer.

Titte-bøh er stadig et hit.

Titte-bøh er stadig et hit.

Jeg kan ikke sige andet end jeg er fan. Det her mor-halløj bliver bedre og bedre :).

Ballademager

Ballademager

 

Mor av av

For de af jer der ikke har opdaget det endnu, så er jeg blevet opereret i måit ben i onsdags. Jeg fik 3 ting ud af at være gravid for 2 år siden. Først og fremmest selvfølgelig vores skønne datter, som er det hele værd. Dertil fik jeg eksem, primært på mine hænder, men også lidt på mine ben, og sidst men ikke mindst fik jeg åreknuder. Åreknuder og eksem er en dårlig kombi, så jeg fik lov at få fjernet mine åreknuder, i håb om det så også vil afhjælpe eksem på benene.

Så nu går jeg sygemeldt rundt herhjemme på smertestillende og med støttestrømpe. I onsdags havde jeg godt nok mega ondt, og i det hele taget har det gjort noget mere ondt end jeg havde regnet med. Men jeg kom hjem igen, og da Ronja kom hjem var vi nødt til at vise hende mit ben, så hun ligesom kunne forstå at mor ikke så kunne lege i dag. Men den søde lille pige blev helt ked af det. Pegede bare på mit ben, sagde “Mor av av”, og så græd hun lidt og ville op til mig. Hun ville sidde hos mig og spise, og mor skulle putte. Far havde ellers forberedt sig på at tage hende hele dagen, men han kunne simpelthen ikke få lov.

Fredag fik jeg den store forbinding af, og det gjorde mig om ikke andet lidt mere mobil. Jeg havde stadig ondt, men kunne da bøje benet og sidde nogenlunde efterhånden. Det hjalp på hendes pyller at alt så lidt mere normalt ud. Men hun er ikke så god til at huske det. Hun klatrer stadig på mit ben og kaster sig ned i skødet på mig. Det er ikke så rart, men hun siger undskyld og aer mig når jeg siger av, og det er jo egentlig også meget sødt.

Den store forbinding der gør av av.

Den store forbinding der gør av av.

Og så med støttestrømpe

Og så med støttestrømpe

Men trods en inaktiv mor, så er weekenden nu gået helt fint. Vi havde besøg af farmor og farfar, og så har vi set en masse tv. Bamse og kylling er endelig blevet et hit hos os også. Derudover så kan Ramasjang også bruges ind imellem, så det kan købe os lidt tid ind imellem. Vi forsøgte os også med lidt kastanje hygge – det var vist mest mors projekt og Ronja monsters ødelæggelses tur. Men hun er begyndt at lege ret meget med hendes dukker og den lille røde dukkevogn, og det synes jeg nu også er ret hyggeligt :).

Vores kastanje produktion

Vores kastanje produktion

Mit dukkebarn og hendes dukker <3

Mit dukkebarn og hendes dukker <3

Og ps. oveni mine øvrige sygdomme, så har jeg i fire år tror jeg gået til jævnlige tjek på Skejby for celleforandringer i min livmoderhals. Min sidste undersøgelse viste dog helt normalt væv, så nu er det væk – helt af sig selv og uden operation. Sikken lettelse for. Så nu er jeg af med 2 ud af 3 gener, så skal vi bare det der eksem til livs på et tidspunkt.

En by i byen

Jeg har før skrevet om at jeg er klar til at forlade Aarhus, og flytte til en mindre by. Det har ikke ændret sig, men jeg vil bare lige fortælle at jeg altså også har det godt i Aarhus.

I dag har sådan i det store hele været en dejlig dag. Eller jeg var ret ugidelig på arbejde, så jeg gik lidt tidligt. Men jeg har søde kollegaer, og hygger mig faktisk med at være på arbejde. Vi deler lidt hverdag og glæder os alle når én får blomster og chokolade. Vi snakker lidt om løst og fast – børn, uddannelse, cykler og biler. Alt og ingenting. Lige os fire som sidder tættest på hinanden var nok ikke dem der havde fundet sammen under andre omstændigheder, men vi fungerer meget godt. Der er plads til privatliv og til at dele, jeg synes det er så fint.

Efter arbejde så smuttede jeg lige en tur i Søstrene Grene. Jeg fik en af deres nye trådkurve, så nu kan vi få lidt samling på tæpper og puder i stuen. Derudover så fik jeg også en bogkasse til alle Ronjas bøger, der er lidt svære at holde styr op efterhånden. Altså 2 ret store ting, og kun cykel til transport :). Det er altså rigtig fint at arbejde 5 min fra strøget i Aarhus. Man har virkelig alle muligheder lige ved hånden, der skal ikke meget tid til for at jeg hurtigt kan opdatere lidt, når jeg ved hvad jeg går efter. Nu bor jeg jo også i cykleafstand fra arbejde, så det er jo lidt et luksus jeg efterhånden bare tager forgivet. En eventuel flytning vil jo helt sikkert også betyde pendling til arbejde.

Men det bedste ved dagen var at hente Ronja. Cyklen var jo allerede overfyldt, så der var ikke rigtig plads til hende også. I første omgang viste hun dog heller ikke nogen synderlig interesse i at skulle med hjem, men det lykkedes da. Så var vi så heldige at en af de andre børn blev hentet samtidig af mor med hund. Dem fulgtes vi med lidt af vejen. Så gik vi selv lidt, så blev vi indhentet af en af drengene fra Ronjas stue og hans mor, så snakkede vi også lidt med dem. Vi mødte adskillige hunde på vejen, og ejerne var så flinke til at hilse. På vejen hjem går vi forbi en af pigerne fra Ronjas stue hus, eller hendes forældres. Det er sådan et godt trækplaster når hun ellers går i stå. “Kom, vi går ned og ser om A er ude i haven”, så løber hun lidt videre. I dag var A ikke ude i haven, men Ronja var da ligeglad. Hun løb bare op i indkørslen og over til gyngen. Vi har aldrig været derovre før, så det var lidt grænseoverskridende at gå ind på fremmede menneskers grund og hente min datter. Men så kom A og hendes mor ud til os, og så snakkede vi lidt med dem. Sjovt som de små piger først er enormt begejstrede for at se hinanden, men så ved de ikke rigtig hvad de skal gøre derefter. Det er helt normalt har jeg læst – det er først hen ad treårsalderen børn rigtig begynder at lege med hinanden.

Men hjemturen slutter med Ronja på cyklen og mor der trækker cyklen. Da vi så kommer hjem kommer vores underbo samtidig, og så holder han lige døren og siger hvor stor Ronja dog er blevet. Jamen altså, hvis det ikke er landsbyagtigt så ved jeg ikke hvad der er. For mig har Aarhus altid været en by hvor vi bare alle er anonyme. Men pludselig har jeg følelsen af et lille lokalsamfund omkring. Jeg møder mennesker jeg kender på min vej, og det gør bare verden lidt mere nærværende.  Det kan jeg kun drømme om at der sker hver dag, for jeg elsker smalltalk 🙂

I aften har jeg læst lektier. Jo, jo den er god nok, første skoledag er i morgen. Videnskabsteori er faget. Jeg regner med at det skal hjælpe mig en lille smule at jeg jo rent faktisk har gennemført det fag på sygeplejeskolen for mange år siden. Jeg kunne i hvert fald huske mange af de begreber og metoder jeg har læst om, så jeg er optimist. Men det bliver også hårdt med skolegang. Kan læse sådan cirka i en halv time, så falder jeg i søvn eller mister koncentrationen – der er vist noget der skal øves lidt på  der :).

Nattetyrani

Ronja har aldrig været den store fan af konceptet “at sove igennem”. Har vist også brokket mig før, og heldigvis har det også været værre før.

Men hun er for nylig begyndt på en ny leg, og her er mor ikke rigtig fan af konceptet. Først og fremmest vil frøkenen ikke bæres – ikke engang op på puslebordet. Så nattens først udfordring – tør ble og på med nattøjet. Derefter begynder diskussion om hvorvidt hun er træt og skal i seng eller ej. Til sidst er det “gå selv”, men alle døre på vejen skal lige lukkes, og alt lyset tændes. Så selv kravle op på skamlen og derefter over i seng. Herfra er det ok. Lidt sang, lidt nus, nogengange lidt vand, så sover hun.

Nu er hun heldigvis så dygtig at hun da trods alt kun vågner en gang om natten. Hun kan selvfølgelig tabe en sut eller have dårlige drømme, men det tæller ikke rigtig. De sidste 14 dage er hun vågnet mellem 1-2. Så begynder legen. Ligger og stirrer eller peger på ugler på sengeranden. Det bliver ved indtil mor blir sur. Så lyder “nannen tut”(anden sut). Nu har jeg så lært at sørge for ekstra sutter inde op værelset. De første gange skulle vi ud i køkkenet efter en ny, og så går natteroderiet helt amok. Så tilbage i seng, putter lidt og klør lidt under bleen, indtil hun siger “ny ble”. For pokker – det hører ellers baby alderen til. Men ren ble på, lidt vand igen, mor der synger puff, og så varer det ikke længe før hun sover igen. Men så er der altså også nemt gået en halv time.

Nu beder jeg til hun vil sove i nat for mor trænger virkelig.