Lørdag tog jeg med dame Signe i hendes Up “Bertil” til  Horsens for at hjælpe skønne dame Nanna med at male i hendes nye hus. Hun synes det var ret voksent at få et barn, da vi skulle have Ronja. Enhver kan ende i vores situation og pludselig vente et barn uden det var planen. Men der er altså ingen der får et lån og et hus ved et tilfælde – tværtimod. Se for mig er det voksent!

Da Niki og jeg flyttede sammen for snart 4 år siden, skulle vi male lejligheden vi flyttede ind i. Jeg har pænt gemt mit tøj med malepletter på, hvis det nu skulle blive aktuelt igen en anden gang. Men tro det eller ej – skæbnen ville at jeg selvfølgelig ikke kunne passe det mere. Bliver ved at mærke konsekvenserne af at få et barn. Selvfølgelig er det heller ikke så længe siden at jeg for alvor ryddede ud i mit skab, så der var ikke engang så meget gammelt at erstatte med. Men det lykkedes at finde gamle adidas bukser og en gå-hjemme-cardigan til formålet.

Men ikke nok med at der skulle males – for første gang i mit liv var jeg også med til at tapetsere en væg. Nanna havde købt et smukt super moderne tapet, men havde absolut ikke sat sig ind i hvordan man egentlig tapetserer. Den rare mand nede i Sadolin var vist lidt betænkelig ved at sende os afsted med dyr tapet, og en ‘det-går-nok-attitude’. I hvert fald fik vi da pænt hans nummer, så vi lige kunne ringe hvis der var noget – eller måske var det mere lidt flirten han havde gang i med Nanna. Anyway – Signe afskrev sig hurtigt opgaven med tapet, og Nanna bakkede også ligeså stille selv ud.

Godt Nanna har gode veninder så. En af hendes veninder fra Horsens og jeg fik æren af at gå i krig med væggen. Den første bane tapet var svær at få rigtig – vi var så heldige at hverken loftet eller væggen var lige, så der var ikke så meget at måle efter. Men i bedste nybyggerstil gik vi i krig, og resultatet blev egentlig helt godt. Resultatet blev også en mega træt mor T der kom hjem – det er for sjældent jeg holder mig sådan en hel dag med fysisk arbejde.

Dette fine mønster skal nu pynte ved hovedenden af Nanna og Jacobs seng – så må vi håbe de ikke pludseligt får det i hovedet. Jeg har sagt at jeg fralægger mig ethvert ansvar.