Vi er bare hjemme i aften, ingen af os har planer, Ronja sover, og Niki og jeg ser Netflix. Vi har haft en hyggelig dag. Ronja og jeg startede med at tage til lagersalg med Louise og Phillip fra mødregruppen. Efterfølgende var der frokost på Jensens, og det var et hit – særligt isen til dessert.

Da vi kom hjem faldt Ronja omkuld i barnevognen, og Niki forsøgte at lære mig et nyt computerspil, men jeg blev vist ikke helt skarp til det. Men et par hyggelige timer egentlig. Da Ronja så stod op hyggede vi os alle tre med balloner, dukker og snacks.
De sidste par uger har været underlige. Først og fremmest blev jeg jo opereret, så Niki tog meget over mht Ronja. I denne uge har jeg så haft voldsom eksem udbrud på mine hænder, så Niki har været på igen. Blandt andet har Ronja haft et par sygedage, hvor Niki har været hjemme. Tænk hun vågnede natten til tirsdag og kastede op og var brandvarm. Det er første gang hun kaster op, og det kan altså bare ikke rigtig sammenlignes med små børn der gylper. Fy for pyffer og stakkels lille mus. Det at Niki har været så meget på, har selvfølgelig resulteret i en farsyg pige. For det meste har han det meget fint med det, men om natten når hun råber ‘Fa-ar!’, så har han altså svært ved det, og er virkelig god til at ignorere det. Men det er altså nogengange lidt svært for mor. Jeg plejer at være nummer et, og nu kan jeg pludselig ikke trøste eller åbne figenstænger på den rigtige måde. Men jeg er ved at vinde min plads tilbage – bestikkelse i form af restaurant besøg må da tælle noget.
Sidste fredag var jeg i byen med mødregruppe mødrene, og kæft det var sjovt, men det er en helt anden snak. De andre fortalte at deres børn var begyndt at ville på potte nogengange. De kunne farver og tælle til ti, og jeg sad og måtte erkende at Ronja ikke kunne noget af alt det. Nu i dag kun en uge senere har Ronja så faktisk lavet stort på potten helt selv. ‘Ronja tis’ var beskeden i første omgang, men det blev til ‘lave pølser’, og så gjorde hun det. Hun var selv lidt chokeret efterfølgende. Peger ned i potten, tager et skridt hen imod mig og siger ‘hva’ det’? Det må da også være virkelig mærkeligt, hun har jo ikke rigtig set det før. Men uanset så var mor stolt, og Ronja fik ros og var også lidt stolt til sidst. Problemet med potte opmærksomheden er at hun ikke gider have ble på bagefter. Jeg hader tis på gulvet, og slapper bare ikke rigtig af inden den er på igen.
Og så kan hun pludselig også tælle til 10. Det har længe været 123 5 78 hun kunne. Men nu tæller hun fejlfrit. Farverne kniber stadig lidt, men hvad kan man egentlig forvente på en uge?
Og sidst men ikke mindst, så er vi blevet selvkørende. Vi har simpelthen fået en bil – jeps, jeg sagde FÅET! Eller i hvert fald lånt på ubestemt tid. Svigerfar har fået ny C5’er, så vi har fået C4’eren. Vi tænker vist ikke rigtig på os selv som bilejere endnu, men i morgen skal den luftes på en tur til Sørvad og besøge Holger og hans forældre. Mor og moster skal til luxus bazar og bruge børnepenge på forskud, og far og onkel passer børn – lige sådan som en søndag bør være. Bedsteforældrene kommer selvfølgelig også og underholder, så det skal nok blive helt godt.
Sidst weekend mens mor var i byen, var Ronja hos farmor og farfar igen. Hun hygger sig sådan hos dem, og jeg vælger blindt at tro på dem, når de siger de også nyder det. De har købt en hule til mini, og tænk så ville hun ikke ind i den. Først da hun havde adder i bleen kravlede hun derind, og ville selvfølgelig ikke ud igen.

Nu da Ronja alligevel var hjemmefra så benyttede jeg lejligheden til lidt mere veninde hygge lørdag. Brunch i Nikis gamle ‘hood på Trøjborg, sammen med Camilla som også er gammel Trøjborggenser (eller hvad hedder det?). Bagefter var vi i ikea. Kender i det, jeg skulle ikke rigtig have noget, alligevel kostede det 400 kr at komme ud. Men vi blev da også et par potteplanter, et lagen en gulerodsskræller og lidt andet snaller rigere. I elevatoren ned i den nye fine parkeringskælder lykkedes det mig dog lige at stå og læne mig op ad alarm knappen. Den ringer, men ingen svarer så længe vi er i elevatoren – tænk hvis man virkelig sad fast, så ville jeg gå ret meget i panik når ingen svarer. Men altså, vi listede bare lige så stille ud, og håber at nogen fik stoppet alarm opkaldet på et tidspunkt. Ups.
Men nu vil jeg tilbage til kæreste aften – endelig er mine fingre bare i stand til at skrive igen, så måtte lige dele de seneste ugers oplevelser:-). God lørdag aften derude.

Jeg ved godt jeg er lidt for tidlig ude her, og det først er til fødselsdag at der skal komme en status update. Men jeg kan ikke rigtig vente så længe – jeg er tosset med Ronja for tiden. Hun er så fuld af spas og løjer, og vi griner af hende flere gange dagligt – griner endda med hende efterhånden.

Hun nærmer sig meget hurtigt de 2 år, og det er en fantastisk alder hun har lige nu. Hun lærer så hurtigt. Det er vildt som hendes sprog udvikles. I morges så vi bamse og kylling, og da skorstenen vælter siger “Skorsten faldt”. Jeg vidste ikke hun overhovedet havde hørt ordet skorsten før. Hun er så sej.

Jeg skrev i går om mit mislykkede kreaforsøg med barnet. Til gengæld lykkedes det for faren i går at lave lidt krea hygge med mini, og hun opdagede slet ikke at vi først spiste kl 18 🙂 (ja vi er den slags familie der normalt spiser 17.30). De lavede indianer pandebånd med mange fjer i. Vi brugte bølgepap, og hun kunne selv sætte fjerene fast ned i bølgerne – det var mega sejt. Hun har før lavet nogen i vuggeren også, men jeg troede ærlig talt nok lidt at pædagogerne havde lavet dem.

Indianer Ronja

Hun er også ved at blive rigtig stærk og en rigtig tumler. Jeg ved ikke om hun desideret er forsigtig, men hun har i hvert fald ikke været det vildeste barn indtil videre. Men hun begynder nu. Jagter forsat koden til at hoppe rigtigt, det er tæt på, men hun kan ikke helt endnu. Men hun kravler op på alt – puslebordet, sofaen, tremmesengen. Men mest af alt så bruger hun hendes mange kræfter på at flytte rundt på ting. Vi har sådan en skammel som kan klappes sammen, og den slæber hun rundt i hele lejligheden og ridser gulvene. Alt hvad der kan løftes skal løftes, om hun så er lige ved at falde over det.

Flytter skamler ud i køkkenet….

Det sejeste er dog hendes venner. Det er så tydeligt at hun er rigtig glad for mange af børnene i vuggestuen. Hun snakker meget om dem, og bliver helt glad når man spørger om hun skal lege med den og den i dag. Hun synger “Drala” sangen om alle hun kender – lige fra bedsteforældre til vuggestuevenner og Felix – Nannas hund :). Hun synger i det hele taget meget, og det er ret sejt at man faktisk kan høre hvilke sange det er hun er igang med. Hun leger også mere rigtig. Det er lidt som om hun tidligere bare har flyttet rundt på tingene og undersøgt dem lidt, men nu leger hun mere rigtigt. Dukkerne bliver skiftet – tøj af og på, og så skal de puttes. Hun kører med dem i barnevognen og siger “Shhh”, så de kan sove. Hun bygger med lego og leger med de små figurer.

Titte-bøh er stadig et hit.

Jeg kan ikke sige andet end jeg er fan. Det her mor-halløj bliver bedre og bedre :).

Ballademager

Det lyder oldschool, og er det vel også lidt på den gode måde.

Jeg er mega fan af instagram – sikke mange dejlige og spændende menneskers liv man kan få lov at følge med i helt gratis. Diverse mødre med skønne børn sådan cirka på Ronjas alder og så en masse kreative mennesker er dem der fylder mest når jeg logger på. Men dem jeg nu elsker allermest er selvfølgelig dem jeg kender personligt – ligemeget hvad de ligger op så synes jeg det er så hyggeligt, somom man holder kontakten lidt ved lige helt uden at gøre noget for det.

Jeg må jo ærligt indrømme at efter Ronja er kommet til er jeg ikke så meget sammen med venner længere som jeg før var. Desværre, men kan forstå at det er vilkårene for mange. Derfor er jeg glad for offentlige medier hvor vi deler liv – så ved jeg da lidt om hvad der sker derude alligevel.

Men noget der pludseligt blev ret så moderne i min instagram omgangskreds, hvis man kan kalde det det, er pennevenner. Good oldfashion penpals that is! Hvem har ikke skrevet med ukendte jævnaldrende i sine teenageår? Faktisk så mødte jeg engang, mange år efter, en af mine gamle pennevenner. Det andet år jeg var i Norge, var der pludselig en pige der lød lidt bekendt og jeg kunne huske byen og så videre. Det var lidt sjovt.

Men altså det her pennevenne halløj det lyder da mega hyggeligt. Det er en lidt udvidet udgave. Den gruppe jeg er med i er vi 11, og man skal så sende brev til to hver måned i et halvt år. Så det er ikke pennevenner man skal blive ved at skrive til. Forskellen fra 90’er pennevennerne er dog at man skal være kreativ – eller der er ikke tvang, men det er de fleste altså bare. Så det er egentlig ikke så meget brevet – det er mere spændende hvad der er sendt med. Nu var februar den første måned jeg har deltaget og der modtog fint garn til hyggeprojekter, hjemmelavede kort, og her i marts fik jeg små fine stjerner og en nøglering af hamaperler der er syet sammen.

Det er mega hyggeligt – ligesom jeg havde tænkt det. Problemet er jo bare at jeg også skal levere noget den anden vej, og jeg vil jo gerne gøre det godt. Den faktor havde jeg lige glemt da jeg sagde ja tak til at deltage. Mine kreative kræfter har primært været rettet mod Ronja projekter de sidste par år, og lige for tiden laver jeg barselsgaver til hele tre små drenge – hvoraf kun den ene er kommet til verden. Så nu er det jeg sidder med dårlig samvittighed fordi der er 10 mere derude jeg skal prøve at lave noget brugbart til.

Det er også lykkedes mig – de første to pennevenner på listen fik hæklet nøglekæde og hjemmelavede øreringe+ diverse købte ting. Det var da meget pænt synes jeg, så tror jeg forsætter i den dur.

Pennevennepost

Så nu er næste modtagers projekt igang og barselsgaver midlertidigt sat i bero. Men hvor er det typisk mig – jeg vil rigtig gerne deltage, og så alligevel ikke helt. Vil gerne være med til det sjove, men vil helst ikke selv bidrage så meget. Men vigtigst af alt så får jeg hyggelige personlige håndskrevne breve og gaver, og hvem elsker ikke bare det???

Nu har vi jo fået os en lille pige, og pludselig skal man til at huske på begivenheder man egentlig ikke har givet så meget opmærksomhed i mange år. Det er længe siden jeg har holdt fastelavn – lige bortset fra en fantastisk fest for et par år siden, hvor jeg var intet mindre end superwoman ;). Var i øvrigt også heks til Halloween samme år – har da vist være mere udklædt en jeg egentlig lige selv går og tror.

Men i år skal fastelavn ikke handle om mig, hvilket egentlig passer mig ganske fint, da jeg ikke er så meget for udklædninger. Nej i år skal det handle om Ronja. Fastelavn i vuggestuen og alle skal komme udklædt. Nu er det egentlig en integreret institution, og en stor en af slagsen. Det betyder altså næsten 100 børn i kostumer, og dermed forældre på overarbejde. Godt vi da kun har en at finde på kostume til, men synes også vi er kommet frem til et godt bud.

Nu vil jeg ikke afsløre for meget – I må vente og se det endelige resultat senere. Så håber jeg bare det bliver godt :). Men her er da lige et par hints. Kan afsløre at det er et gør det selv projekt, og mor her skal til symaskinen. EXCITING!!!!

Stof fra www.stofogsy.dk

Mønster fra www.stofogstil.dk

Jeg må tilstå at jeg er sådan en mor, der tillader mig at aflevere mit barn i vuggestuen, selvom jeg selv holder fri. Altså ikke at jeg har planer om at holde tre ugers sommerferie og selv dase herhjemme, mens hun bliver passet. Men jeg synes bare det kan være ligeså rart for hende at kommer afsted, som at være hjemme hos mig, når jeg skal være praktisk gris. Ronja vil jo helst at vi kan lege dagen lang, og bliver let lidt frustreret når jeg bliver ved at gå fra rum til rum. Personligt synes jeg også det er sådan lidt træls at lege kongens efterfølger hele dagen. Så på de feriedage hvor jeg skal være praktisk mus, og have noget fra hånden, så kommer Ronja altså afsted, og kan nyde godt af færre børn og pædagoger med bedre tid. Det er da bonus.

I dag skulle stuen opgraderes. Vi har en reol med bøger og dvd’er, og det er altid mine bøger Ronja hiver ud, og har ødelagt et par sider i. Derfor ville jeg gerne have nogle hylder op på væggen, så vi bare kan have legetøj på de to nederste hylder. For et par uger siden var vi i Ikea, og jeg fik købt fine svævehylder til at sætte på væggen. Jeg har lært selv at bore nemlig, og jeg var lige super-handy-woman og fik alle tre hylder op i første forsøg – og de var i vatter!!! Så skulle der flyttes bøger – men no no no. Glem det. Så snart jeg satte de første bøger op på øverste hylde, begyndte den at hælde, så jeg var bange for at få dem i hovedet.

Skæve svævehylder. Det er bare så surt 🙁

AAAIIIJJJJJJ!!!!! Hvor er det uretfærdigt!!!! Kan bære op til 15 kg – min bare. Måske er problemet at vi bare har sådan nogle gipsvægge. Nogen steder i stuen er der to plader, og så kan det fint holde. Men i dette hjørne var det altså enkeltlag, og det kan ikke holde. Efterfølgende prøvede jeg bare med paperback bøger på nederste hylde, men det samme skete igen – hylden hælder nedad.

Hvor er det bittert. Projektet i morgen – mens Ronja er i vuggestue – bliver at få hylderne ned igen, spartle og pletmale, og håbe at det ikke bliver alt for synligt. Havde ikke meget overskud i dag ovenpå en nat uden en times sammenhængende søvn af gangen. At få de hylder op gav mig et boost. Alt overskuddet røg igen, da jeg opdagede de ikke duede… Nogen der kan bruge tre brune svævehylder? Så kan de afhentes billigt i Viby J.