Vi prøver igen – jeg har fået bloggermodet ret tilbage, og der er ikke engang gået et år.
Stadig vil jeg ikke love der bliver ugentlige og slet ikke daglige opslag, men ind imellem så får I lidt nyt fra mig – nogen gange kort, nogen gange langt, og oftest uden billeder, men I får også lidt hyggebilleder ind imellem. Hvis I lyster kan I også kigge med på instagram på mor_berthelsen😆.
Men en lille hurtig update i dag. Ronja er blevet to år og to et halvt for nyligt. Vi har holdt en dejlig jul og overlevet en lang lang vinter med speciale skriveri. Jeg har gennemført første modul på skolen og er godt i gang med den næste og har eksamen lige om to uger. Derudover er jeg blevet 30 og manden min er blevet civilingeniør efter en flot eksamen, så nu er han ledig, og lige pt syg.
Vi bor stadig i Viby på 4. sal med 16 kg barn der ikke de selv mener at hun kan gå på trapper. Jeg har forsøgt mig med lidt styrketræningsøvelser for nyligt, og kan konstatere jeg er en rigtig slapsvans.
Ronja går stadig i vuggestue og hygger sig med det. Pt er vi glade for hun går i i integreret institution, for så kan hun stadig lege med bedste veninderne der er rykket op i børnehaven. Derudover besluttede hun efter påske at to timers middgslur er overvurderet, så hun har skåret ned til mellem tyve minutter og en time, hvilket betyder at hun sover mega tidligt om aftenen og er forfærdelig pylret, for hun er helt færdig når vi henter kvart over fire. Det er svært at passe fuldtidsarbejde og føle sig tilstrækkelig som mor også for tiden, når man kun ser sit barn et sted mellem tre og fire timer for tiden. Heldigvis hygger vi os godt i weekenden – for det meste.
Tror det var alt for i dag. Kan afsløre at en vigtig grund til jeg har genoptaget bloggeriet er fordi jeg har brug for at skrive Ronjas mange guldkorn ned og forevige dem til evig til. Hun synger og snakker konstant, og ind imellem rammer hun altså bare helt ved siden af😆. Håbee I stadig er der og gider læse med igen.

For de af jer der ikke har opdaget det endnu, så er jeg blevet opereret i måit ben i onsdags. Jeg fik 3 ting ud af at være gravid for 2 år siden. Først og fremmest selvfølgelig vores skønne datter, som er det hele værd. Dertil fik jeg eksem, primært på mine hænder, men også lidt på mine ben, og sidst men ikke mindst fik jeg åreknuder. Åreknuder og eksem er en dårlig kombi, så jeg fik lov at få fjernet mine åreknuder, i håb om det så også vil afhjælpe eksem på benene.

Så nu går jeg sygemeldt rundt herhjemme på smertestillende og med støttestrømpe. I onsdags havde jeg godt nok mega ondt, og i det hele taget har det gjort noget mere ondt end jeg havde regnet med. Men jeg kom hjem igen, og da Ronja kom hjem var vi nødt til at vise hende mit ben, så hun ligesom kunne forstå at mor ikke så kunne lege i dag. Men den søde lille pige blev helt ked af det. Pegede bare på mit ben, sagde “Mor av av”, og så græd hun lidt og ville op til mig. Hun ville sidde hos mig og spise, og mor skulle putte. Far havde ellers forberedt sig på at tage hende hele dagen, men han kunne simpelthen ikke få lov.

Fredag fik jeg den store forbinding af, og det gjorde mig om ikke andet lidt mere mobil. Jeg havde stadig ondt, men kunne da bøje benet og sidde nogenlunde efterhånden. Det hjalp på hendes pyller at alt så lidt mere normalt ud. Men hun er ikke så god til at huske det. Hun klatrer stadig på mit ben og kaster sig ned i skødet på mig. Det er ikke så rart, men hun siger undskyld og aer mig når jeg siger av, og det er jo egentlig også meget sødt.

Den store forbinding der gør av av.

Og så med støttestrømpe

Men trods en inaktiv mor, så er weekenden nu gået helt fint. Vi havde besøg af farmor og farfar, og så har vi set en masse tv. Bamse og kylling er endelig blevet et hit hos os også. Derudover så kan Ramasjang også bruges ind imellem, så det kan købe os lidt tid ind imellem. Vi forsøgte os også med lidt kastanje hygge – det var vist mest mors projekt og Ronja monsters ødelæggelses tur. Men hun er begyndt at lege ret meget med hendes dukker og den lille røde dukkevogn, og det synes jeg nu også er ret hyggeligt :).

Vores kastanje produktion

Mit dukkebarn og hendes dukker <3

Og ps. oveni mine øvrige sygdomme, så har jeg i fire år tror jeg gået til jævnlige tjek på Skejby for celleforandringer i min livmoderhals. Min sidste undersøgelse viste dog helt normalt væv, så nu er det væk – helt af sig selv og uden operation. Sikken lettelse for. Så nu er jeg af med 2 ud af 3 gener, så skal vi bare det der eksem til livs på et tidspunkt.

Vi har haft sådan en dejlig weekend, og været sammen med en masse mennesker som Ronja ikke ser så meget, og hun har bare hygget sig. Tidligere har hun været enormt , tilbageholdende og helt genert, men her sidst på sommeren er det som om der er sket noget med hende i den retning. Det er fantastisk dejligt at tage hende med til nye steder og møde nye mennesker, og så synes hun egentlig også det er helt hyggeligt.

Lørdag var vi nede ved skønne Nanna fra min dameklub. Hun har to små gravhunde, og Ronja elskede dem. Hun fik ikke sover så lang en middagslur, og var også lige lidt skeptisk da hun kom op. Men så fik hun rigtig øje på hundene, vi satte os på gulvet og legede med dem, og så var hun solgt. Det var bare så fint, og hundene var helt med den. Ikke noget med at de snappede eller noget –  de kiggede lidt på det der lille mennesker, tror de er mest vandt til mennesker i voksenstørrelse, men de legede gerne med hende. Vi var ude gå en tur nede ved fjorden, og både Ronja og hundene nød at komme lidt på græs. Det var sådan en dag der resulterede i at alle bare var trætte da vi kom til aften. Vi har haft en uge hvor Ronja bare har sovet dårligt hver nat, men i nat sov hun bare igennem – ahh, det trængte mor også til :).

I dag har vi været sammen med vores gamle mødregruppe, eller den er jo stadig gældende, men nu er der hele to ud af fem der er mor til to. Der var kun fire af os i dag, og så fire børn. Tre drenge der alle bliver 2 år inden september er ovre – ret vildt. Det betyder jo at Ronja også snart bliver 2. Nok er hun ved at være stor, men er jeg helt klar til at hun bliver så stor? Så er der jo kun et år til hun skal i børnehave. Vildt, det må jeg vel bare se at komme mig over. Hvad jeg kan forstå på andre mødre, så bliver det der med at forstå sit barns alder kun værre og værre.

Ronja har altid været ret forsigtig når vi har været til mødregruppe. Der er nogle drenge der er noget mere gang i end der er i hende, og jeg tror bare hun giver plads til deres leg. Men i dag var hun med på den. Hun skulle lige se stedet an, og finde ud af det var de hoveder vi havde snakket om hele formiddagen. Men så fik hun lidt at spise, og ligeså stille fik hun mod på at inspicere legetøjet lidt. Vi skulle da også lige læse lidt i nogle nye bøger, men hun gik endda også over og satte sig ved siden af Søs, og legede med tog sammen med Peter (Søs’ ældste dreng). Blev ærlig talt lidt stolt. Vi var ude ved en af de mødre der nu har to børn, og da Konrad kom op, så skulle hun også lige kigge lidt  nærmere på ham. Hun synes babyer er søde, men hun kaldte ham for Holger ligesom hendes fætter hedder. I starten hed Holger bare baby i hendes verden, nu hedder babyer måske Holger? Hvem ved hvordan sådan en barnehjerne fungerer.

På vejen hjem fulgtes vi med Louise og Phillip i bussen. Vi skulle skifte midtvejs, og så kunne vi ikke få to klapvogne med bussen. Så de andre tog afsted først, og Ronja blev så skuffet bagefter. Da det gik op for hende at de kørte fra os, udbrød hun et langstrækt Neeej! efterfulgt af et dybt suk. Ej nu var det lige så hyggeligt eller også var hun ved at være træt igen. I hvert fald var hun ikke helt tilfreds med at skulle vente mere på bussen sammen med mor. Øv hvor kedeligt. Men igen i aften havde jeg en meget træt pige med hjem, og nu håber jeg vi skal have os endnu en dejlig stille nat.

Nå ja, vi glemte babyalarmen i Horsens i går, og Niki mener, at det er fordi jeg ikke har hørt Ronja i nat, at jeg tror hun har sovet igennem :). Ved dog at jeg var inde hos hende to gange, hvor hun bare pylrede lidt, og sov videre så snart jeg kom. Så tror ikke på der har været stor ulykke uden jeg havde hørt det 🙂

Jeg har brugt lidt tid på at kigge indad på det sidste. Jeg har længe følt at jeg fuldstændig manglede overskud og jeg har haft en følelse af at jeg ligeså stille bare sygnede hen og efterhånden kun var lig med Ronjas mor. Alt hvad der engang var Therese er på mærkelig vis forsvundet.

Det hænger i høj grad sammen med at jeg er blevet mor, og jeg er blevet taget lidt med bukserne nede i forhold til hvad det kom til at kræve af mig. Men nu gider jeg ikke mere at opgive alt til fordel for Ronja. Bevares Ronja har stadig førsteprioritet, men der skal også være noget som jeg finder givende for mig, og som kan motivere, stimulere og udfordre mig.

Nu er første skridt på vejen så taget. Jeg skal til at læse igen. Jeg beholder mit job, men har fået lov at få fri en dag om ugen for at gå i skole. Det er en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration jeg starter på. Egentlig var jeg ikke kvalificeret til optagelse, da det normalt kræver at man i forvejen har taget andet efteruddannelse. Men studievejlederen mente at jeg nok kunne få en realkompetencevirdering og komme ind på den måde. Og det lykkedes! Det var virkelig optur at få den godkendt. Jeg ved godt der ikke var nogen videre præstation i det, men jeg blev optaget fordi jeg kan noget. Det er da et skulderklap man kan bruge til noget.

Så nu bliver det spændende om jeg stadig kan finde ud af at læse. Jeg har ærlig talt ikke læst en bog siden vi fik Ronja, så det bliver krævende at skulle læse til hver uge. Men jeg glæder mig til udfordringen, glæder mig til at lære noget, og er spændt på om jeg stadig kan overleve en eksamen.

Første skridt på vejen til at finde mig igen er taget. Der er mere under opsejling, men det følger senere – vi starter i det små, og så må vi se hvordan det udvikler sig 🙂

Dette er ikke noget vigtigt – det er bare lidt til analyse af bloggen.

<script>
(function(i,s,o,g,r,a,m){i[‘GoogleAnalyticsObject’]=r;i[r]=i[r]||function(){
(i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),
m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)
})(window,document,’script’,’//www.google-analytics.com/analytics.js’,’ga’);

ga(‘create’, ‘UA-50237436-2’, ‘auto’);
ga(‘send’, ‘pageview’);

</script>

Jeg ved godt man ikke må sige det, og man skal elske sommeren, men jeg elsker altså efteråret endnu mere, og nu kan vi så småt fornemme den kommer. Jeg er selvfølgelig heller ikke glad for regn og blæst når jeg skal cykle med afkommet bagpå, men jeg elsker regn og blæst når bare jeg er indendørs.
Jeg er klar til at sige tak for denne sommer – det er jeg næsten altid en måneds tid før sommeren egentlig helt trækker sig. I dag er jeg hjemme med den obligatoriske sensommer snue, og plejer mit tunge hoved med sofaliggeri, tæppe, varm kakao og næsespray.
Jeg er ikke det store sommermenneske som sagt. Jeg sveder konstant, og mine ben har ikke en facon der tillader shorts og bare ben i nederdel. Jeg har det bedst når jeg har undertrøje på, men det er for varmt om sommeren. Jeg vil helst sove under vores dobbeltdyne og ikke ovenpå. Jeg vil helst gå i seng når det er mørkt, og jeg kan bedst lide lukkede sko. Alt det kommer med efteråret, og jeg er klar.
Jeg elsker indendørshygge. Når det er godkendt at sidde indendøre og se film eller serier. Om sommeren er det som om alle mener at det er spild af gode solskinstimer. Men når nu det bare er det man har lyst til. Jeg kan alligevel ikke holde til at være ude i solen ti timer om dagen.
Men nu falder temperaturen først og fremmest – det betyder lange bukser og cardigan og inden længe også strømper og sko igen. Sommeren er fin og grøn, men jeg er forelsket i efterårets smukke farver, særligt nu når jeg dagligt cykler gennem skoven på arbejde efter at jeg har afleveret Ronja.
Eneste minus ved efteråret er at vinteren kommer bagefter, og den er altid alt for lang. Men det kan vi bekymre os om senere. Lige nu vil jeg se frem mod hyggedage med tæpper og hjemmebag og varm kakao. Film i flimmeren og dyne om natten.