Snart 2 år

Jeg ved godt jeg er lidt for tidlig ude her, og det først er til fødselsdag at der skal komme en status update. Men jeg kan ikke rigtig vente så længe – jeg er tosset med Ronja for tiden. Hun er så fuld af spas og løjer, og vi griner af hende flere gange dagligt – griner endda med hende efterhånden.

Hun nærmer sig meget hurtigt de 2 år, og det er en fantastisk alder hun har lige nu. Hun lærer så hurtigt. Det er vildt som hendes sprog udvikles. I morges så vi bamse og kylling, og da skorstenen vælter siger “Skorsten faldt”. Jeg vidste ikke hun overhovedet havde hørt ordet skorsten før. Hun er så sej.

Jeg skrev i går om mit mislykkede kreaforsøg med barnet. Til gengæld lykkedes det for faren i går at lave lidt krea hygge med mini, og hun opdagede slet ikke at vi først spiste kl 18 🙂 (ja vi er den slags familie der normalt spiser 17.30). De lavede indianer pandebånd med mange fjer i. Vi brugte bølgepap, og hun kunne selv sætte fjerene fast ned i bølgerne – det var mega sejt. Hun har før lavet nogen i vuggeren også, men jeg troede ærlig talt nok lidt at pædagogerne havde lavet dem.

Indianer Ronja

Indianer Ronja

Hun er også ved at blive rigtig stærk og en rigtig tumler. Jeg ved ikke om hun desideret er forsigtig, men hun har i hvert fald ikke været det vildeste barn indtil videre. Men hun begynder nu. Jagter forsat koden til at hoppe rigtigt, det er tæt på, men hun kan ikke helt endnu. Men hun kravler op på alt – puslebordet, sofaen, tremmesengen. Men mest af alt så bruger hun hendes mange kræfter på at flytte rundt på ting. Vi har sådan en skammel som kan klappes sammen, og den slæber hun rundt i hele lejligheden og ridser gulvene. Alt hvad der kan løftes skal løftes, om hun så er lige ved at falde over det.

Flytter skamler ud i køkkenet....

Flytter skamler ud i køkkenet….

Det sejeste er dog hendes venner. Det er så tydeligt at hun er rigtig glad for mange af børnene i vuggestuen. Hun snakker meget om dem, og bliver helt glad når man spørger om hun skal lege med den og den i dag. Hun synger “Drala” sangen om alle hun kender – lige fra bedsteforældre til vuggestuevenner og Felix – Nannas hund :). Hun synger i det hele taget meget, og det er ret sejt at man faktisk kan høre hvilke sange det er hun er igang med. Hun leger også mere rigtig. Det er lidt som om hun tidligere bare har flyttet rundt på tingene og undersøgt dem lidt, men nu leger hun mere rigtigt. Dukkerne bliver skiftet – tøj af og på, og så skal de puttes. Hun kører med dem i barnevognen og siger “Shhh”, så de kan sove. Hun bygger med lego og leger med de små figurer.

Titte-bøh er stadig et hit.

Titte-bøh er stadig et hit.

Jeg kan ikke sige andet end jeg er fan. Det her mor-halløj bliver bedre og bedre :).

Ballademager

Ballademager

 

Fastelavn coming up!!!!

Nu har vi jo fået os en lille pige, og pludselig skal man til at huske på begivenheder man egentlig ikke har givet så meget opmærksomhed i mange år. Det er længe siden jeg har holdt fastelavn – lige bortset fra en fantastisk fest for et par år siden, hvor jeg var intet mindre end superwoman ;). Var i øvrigt også heks til Halloween samme år – har da vist være mere udklædt en jeg egentlig lige selv går og tror.

 

Men i år skal fastelavn ikke handle om mig, hvilket egentlig passer mig ganske fint, da jeg ikke er så meget for udklædninger. Nej i år skal det handle om Ronja. Fastelavn i vuggestuen og alle skal komme udklædt. Nu er det egentlig en integreret institution, og en stor en af slagsen. Det betyder altså næsten 100 børn i kostumer, og dermed forældre på overarbejde. Godt vi da kun har en at finde på kostume til, men synes også vi er kommet frem til et godt bud.

Nu vil jeg ikke afsløre for meget – I må vente og se det endelige resultat senere. Så håber jeg bare det bliver godt :). Men her er da lige et par hints. Kan afsløre at det er et gør det selv projekt, og mor her skal til symaskinen. EXCITING!!!!

Stof fra www.stofogsy.dk

Stof fra www.stofogsy.dk

Mønster fra www.stofogstil.dk

Mønster fra www.stofogstil.dk

Handymamma – eller….

Jeg må tilstå at jeg er sådan en mor, der tillader mig at aflevere mit barn i vuggestuen, selvom jeg selv holder fri. Altså ikke at jeg har planer om at holde tre ugers sommerferie og selv dase herhjemme, mens hun bliver passet. Men jeg synes bare det kan være ligeså rart for hende at kommer afsted, som at være hjemme hos mig, når jeg skal være praktisk gris. Ronja vil jo helst at vi kan lege dagen lang, og bliver let lidt frustreret når jeg bliver ved at gå fra rum til rum. Personligt synes jeg også det er sådan lidt træls at lege kongens efterfølger hele dagen. Så på de feriedage hvor jeg skal være praktisk mus, og have noget fra hånden, så kommer Ronja altså afsted, og kan nyde godt af færre børn og pædagoger med bedre tid. Det er da bonus.

I dag skulle stuen opgraderes. Vi har en reol med bøger og dvd’er, og det er altid mine bøger Ronja hiver ud, og har ødelagt et par sider i. Derfor ville jeg gerne have nogle hylder op på væggen, så vi bare kan have legetøj på de to nederste hylder. For et par uger siden var vi i Ikea, og jeg fik købt fine svævehylder til at sætte på væggen. Jeg har lært selv at bore nemlig, og jeg var lige super-handy-woman og fik alle tre hylder op i første forsøg – og de var i vatter!!! Så skulle der flyttes bøger – men no no no. Glem det. Så snart jeg satte de første bøger op på øverste hylde, begyndte den at hælde, så jeg var bange for at få dem i hovedet.

Skæve svævehylder. Det er bare så surt :(

Skæve svævehylder. Det er bare så surt 🙁

AAAIIIJJJJJJ!!!!! Hvor er det uretfærdigt!!!! Kan bære op til 15 kg – min bare. Måske er problemet at vi bare har sådan nogle gipsvægge. Nogen steder i stuen er der to plader, og så kan det fint holde. Men i dette hjørne var det altså enkeltlag, og det kan ikke holde. Efterfølgende prøvede jeg bare med paperback bøger på nederste hylde, men det samme skete igen – hylden hælder nedad.

Hvor er det bittert. Projektet i morgen – mens Ronja er i vuggestue – bliver at få hylderne ned igen, spartle og pletmale, og håbe at det ikke bliver alt for synligt. Havde ikke meget overskud i dag ovenpå en nat uden en times sammenhængende søvn af gangen. At få de hylder op gav mig et boost. Alt overskuddet røg igen, da jeg opdagede de ikke duede… Nogen der kan bruge tre brune svævehylder? Så kan de afhentes billigt i Viby J.

Gør det selv

Lørdag tog jeg med dame Signe i hendes Up “Bertil” til  Horsens for at hjælpe skønne dame Nanna med at male i hendes nye hus. Hun synes det var ret voksent at få et barn, da vi skulle have Ronja. Enhver kan ende i vores situation og pludselig vente et barn uden det var planen. Men der er altså ingen der får et lån og et hus ved et tilfælde – tværtimod. Se for mig er det voksent!

Da Niki og jeg flyttede sammen for snart 4 år siden, skulle vi male lejligheden vi flyttede ind i. Jeg har pænt gemt mit tøj med malepletter på, hvis det nu skulle blive aktuelt igen en anden gang. Men tro det eller ej – skæbnen ville at jeg selvfølgelig ikke kunne passe det mere. Bliver ved at mærke konsekvenserne af at få et barn. Selvfølgelig er det heller ikke så længe siden at jeg for alvor ryddede ud i mit skab, så der var ikke engang så meget gammelt at erstatte med. Men det lykkedes at finde gamle adidas bukser og en gå-hjemme-cardigan til formålet.

Men ikke nok med at der skulle males – for første gang i mit liv var jeg også med til at tapetsere en væg. Nanna havde købt et smukt super moderne tapet, men havde absolut ikke sat sig ind i hvordan man egentlig tapetserer. Den rare mand nede i Sadolin var vist lidt betænkelig ved at sende os afsted med dyr tapet, og en ‘det-går-nok-attitude’. I hvert fald fik vi da pænt hans nummer, så vi lige kunne ringe hvis der var noget – eller måske var det mere lidt flirten han havde gang i med Nanna. Anyway – Signe afskrev sig hurtigt opgaven med tapet, og Nanna bakkede også ligeså stille selv ud.

Godt Nanna har gode veninder så. En af hendes veninder fra Horsens og jeg fik æren af at gå i krig med væggen. Den første bane tapet var svær at få rigtig – vi var så heldige at hverken loftet eller væggen var lige, så der var ikke så meget at måle efter. Men i bedste nybyggerstil gik vi i krig, og resultatet blev egentlig helt godt. Resultatet blev også en mega træt mor T der kom hjem – det er for sjældent jeg holder mig sådan en hel dag med fysisk arbejde.

Dette fine mønster skal nu pynte ved hovedenden af Nanna og Jacobs seng - så må vi håbe de ikke pludseligt får det i hovedet. Jeg har sagt at jeg fralægger mig ethvert ansvar.

Dette fine mønster skal nu pynte ved hovedenden af Nanna og Jacobs seng – så må vi håbe de ikke pludseligt får det i hovedet. Jeg har sagt at jeg fralægger mig ethvert ansvar.

Dåbstavle…. Opdateret….

Her d. 20. januar var det et år siden vi havde barnedåb for vores første fødte.

Det var så dejlig en dag, og bliver helt sentimental når jeg sidder og tænker tilbage på det. Hun havde den smukkeste dåbskjole, eller det er det i hvert fald for mig. Min farmor har i sin tid da min storesøster blev født syet sin brudekjole om til dåbskjole. Siden er alle mine fætre og kusiner døbt i den, og efterfølgende de fleste af min farmors oldebørn også – Ronjas granfætre og kusiner. Det vigtigste er dog at nederst på kjolen er alles navne broderet – åh elsker ting med historie og affektion.

Ronja med mor og far.

Ronja med mor og far.

Men det var egentlig ikke barnedåben det skulle handle om. Da Ronja blev døbt havde jeg set nogen laver dåbstavler. Det er i hvert fald det ord jeg lige kan huske for dem. Men altså en lille tavle med diverse oplysninger om baby. Jeg tænkte dengang at sådan en kan jeg da lige lave. Det viste sig ikke at være helt så simpelt som jeg havde forestillet mig. Så først nu et år efter, har jeg endelig fået lavet nogle udkast til noget der kan bruges. Den kan jo stadig hænges op selvom det er lidt tid siden. Men her dem jeg har prøvet mig frem med. Hvis I har lyst må I meget gerne komme med kommentarer – hvad fungerer bedst både med farver og skrift? Synes det er så mega svært, at bestemme sig for sådan noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har lige redigeret lidt efter søsters kommentarer – er det bedre

1 2 3