Status på 30 år

Jeg blev 30 år i april, og kom heldigvis helt godt igennem det. Det passer mig faktisk meget godt at være 30, har vist også et liv der passer fint til det.
Men inspireret af lortemor.dk vil jeg prøve at gøre status over, hvad jeg har præsteret igennem de første 30 år i mit liv.
1. Har fået jordens smukkeste datter.
2. Er blevet gift med faren og min dejlige kæreste på nu 7. år.
3. Har foruden ham haft 2 kærester.
4. 30. Er blevet moster og har verdens dejligste storesøster.
5. Har sidste år fejret mine forældres 40 års bryllupsdag.
6. Har gennemført folkeskolen, HF, et år på sygepleje studiet, en kontor uddannelse, og er pt i gang med en diplom uddannelse.
7. Har arbejdet siden jeg var 11 år tror jeg, og startede med at synge i kirkekor.
8. Arbejdet på tankstation, i minimarked og i boghandel.
9. Arbejdet på fjernvarmeværk.
10. Arbejdet på cafeteria i Norge.
11. Arbejdet på plejehjem og med diverse vikar i køkken og på vaskeri.
12. Bestrider pt min 4. job titel på VUC Aarhus – studentermedhjælper, vikar, elev, fastansat assistent.
13. Har været bosat i Norge 2×5 mdr i 05 og 06.
14. Har backpacket i Indien, Thailand, Vietnam og Kina.
15. Har bygget en skole i Nigeria – sådan næsten da.
16. Har boet i Århus i over 8 år – pt på 4. adresse – 5. hvis vi tæller med jeg næsten boede hos manden i et år.
17. Har været FDF leder for væbnere i to år – ca.
18. Har været fdf’er fra jeg blev født til jeg var 19.
19. Har været aktiv i IMU – endda siddet i bestyrelse.
20. Har spillet, håndbold og fodbold i flere år.
21. Var OK til at stå på ski engang – gad vide om jeg stadig kan.
22. Har fundet jordens bedste veninder.
23. Har da forresten også gået på hhx i et halvt år.
24. Har set mandestrip – både chippendales og en mindre heldig oplevelse til en 25 års fødselsdag.
25. Har knækket mig i tivoli.
26. Har gennemført en naturlig fødsel og overlevet.
27. Er blevet opereret tre gange.
28. Har lært at strikke og hækle og kan sy lidt.
29. Har cyklet fra Harboøre til Tyskland.
30. Har læst alle Dan Browns bøger – ved ikke rigtig om det er en særlig præstation.
30 ting på 30 år, det er da ikke helt skidt😆. Skriv endelig til hvis der er ting I mener jeg har glemt.

En småbørnsfamilies dagbog❤

Samkvemsret

Hedder det ikke samkvemsret, når skilsmisse forældre har ret til at være sammen med deres børn, selvom de ikke har forældremyndigheden? Det er i hvert fald det jeg mener når jeg skriver det.

Men I skal altså lige have en lille hyggelig historie først. Vi cykler hjem fra vuggeren i dag. Dødtræt Ronja sidder bagved i stolen og har ikke sagt en lyd hele vejen. Men da vi så drejer ind på Kaj Munks Vej siger hun pludselig “Hvor er P’s mor?” (P er en dreng fra mødregruppen som vi nogen leger med, og som bor i de samme blogge som os lidt endnu). Jeg svarer: “Jeg tror da hun er hjemme ved P.” “Nej, det er hun ikke, hun er ovre i butikken. Hun køber aftensmad.” Mig: “Nå da, hvorfor tror du det?” “Jamen moar, de har ikkeaftensmad, så hun køber det. De skal have aftensmad.”

Jamen altså hurra for 2 årig med omtanke og snakketøjet i orden. Selvfølgelig skal P og hans familie også have aftensmad, men sjovt hun synes hun skal bekymre sig om det lige pludselig.

Men tilbage til samkvemsretten. Dem der kigger lidt med på Insta ind imellem har på det seneste set nogle billeder af en sovende Ronja på de skæveste tidspunkter. Det der middagslur fungerer bare ikke særlig godt for tiden. Hun sover maks en time, og det er sjældent. Når hun så er en af de børn der er i vuggeren fra 8-16 + hver dag, så er det altså nogle lange dage, når man kun er 2,5 og sagtens kan sove 1½ times middagslur i weekenderne.

Men altså vi er godt nok på prøve i det lille hjem for tiden. Når hun har sovet under tre kvarter så er hun bare træt når vi kommer hjem, og der skal bare ikke meget fejltrin til fra mor og far, før lillepigen går helt amok. Jeg er sikker på det er fordi hun er for træt til at rumme mere, men hun skriger og tuder og er helt færdig. Det er synd for hende, og det er ikke spor hyggeligt for familien. Man kan ikke ligefrem kalde det kvalitetstid.

Sådan en dag som i dag har hun så kun lige lukket øjnene i fem minutter. Sikkert en af grundene til hun var helt stille på vej hjem – hun var så træt hun kunne næsten ikke gå lige ud til cyklen. På vej op af de 72 trappetrin da vi kom hjem, faldt hun så i søvn hos mig. Jeg lagde hende i seng da vi kom hjem kl. 17.00, og erfaring fra de sidste par uger siger mig, at hun ikke vågner inden i morgen tidlig igen. Det er altså ikke meget familietid der er i det.

Faldet i søvn på vej hjem, og i seng med tøjet på... <3

Faldet i søvn på vej hjem, og i seng med tøjet på… <3

Vi var sammen 2 timer i morges, hvor der jo også bare er run på for og nå at komme i tøjet og få lidt at spise inden vi skal afsted. Jeg føler faktisk ikke jeg har været rigtig sammen med mit barn i dag, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Fuldtidsjobs skal jo passes, og min flexkonto har vist lidt tilstrækkeligt i år, så den kan jeg ikke trække så meget på. Men det er her jeg tænker om fuldtidsarbejdende forældre med småbørn ikke kan kræve deres samkvemsret. Når man har perioder som vi har lige nu, så ville det være et godt træk fra min arbejdsgiver at sige – du går bare 14.30 så du kan nå at være sammen med dit barn inden hun dejser om i aften.

Egentlig tror jeg godt min chef ville sige ok til den aftale, men jeg skulle nok stadig nå det samme arbejde og dermed arbejde om aftenen, og det fungerer bare ikke så godt for mig.

Men altså, situationen har været sådan her siden påske sådan cirka. Ronjas bedste veninder rykkede op i børnehaven og der er kommet en masse små børn nede i vuggeren, hvor Ronja nu er den ældste på stuen, og hun kan bare ikke helt finde ud af det. Heldigvis er børnehaven jo bare lige oppe ad gangen, så hun leger stadig med bedsteveninderne, og har nogle gode dage i institutionen. Hun har bare en mor der savner nogle gode dage herhjemme efter job.

I’m back

Vi prøver igen – jeg har fået bloggermodet ret tilbage, og der er ikke engang gået et år.
Stadig vil jeg ikke love der bliver ugentlige og slet ikke daglige opslag, men ind imellem så får I lidt nyt fra mig – nogen gange kort, nogen gange langt, og oftest uden billeder, men I får også lidt hyggebilleder ind imellem. Hvis I lyster kan I også kigge med på instagram på mor_berthelsen😆.
Men en lille hurtig update i dag. Ronja er blevet to år og to et halvt for nyligt. Vi har holdt en dejlig jul og overlevet en lang lang vinter med speciale skriveri. Jeg har gennemført første modul på skolen og er godt i gang med den næste og har eksamen lige om to uger. Derudover er jeg blevet 30 og manden min er blevet civilingeniør efter en flot eksamen, så nu er han ledig, og lige pt syg.
Vi bor stadig i Viby på 4. sal med 16 kg barn der ikke de selv mener at hun kan gå på trapper. Jeg har forsøgt mig med lidt styrketræningsøvelser for nyligt, og kan konstatere jeg er en rigtig slapsvans.
Ronja går stadig i vuggestue og hygger sig med det. Pt er vi glade for hun går i i integreret institution, for så kan hun stadig lege med bedste veninderne der er rykket op i børnehaven. Derudover besluttede hun efter påske at to timers middgslur er overvurderet, så hun har skåret ned til mellem tyve minutter og en time, hvilket betyder at hun sover mega tidligt om aftenen og er forfærdelig pylret, for hun er helt færdig når vi henter kvart over fire. Det er svært at passe fuldtidsarbejde og føle sig tilstrækkelig som mor også for tiden, når man kun ser sit barn et sted mellem tre og fire timer for tiden. Heldigvis hygger vi os godt i weekenden – for det meste.
Tror det var alt for i dag. Kan afsløre at en vigtig grund til jeg har genoptaget bloggeriet er fordi jeg har brug for at skrive Ronjas mange guldkorn ned og forevige dem til evig til. Hun synger og snakker konstant, og ind imellem rammer hun altså bare helt ved siden af😆. Håbee I stadig er der og gider læse med igen.

Lagersalg, sygdom, potte, bil og friweekend

Vi er bare hjemme i aften, ingen af os har planer, Ronja sover, og Niki og jeg ser Netflix. Vi har haft en hyggelig dag. Ronja og jeg startede med at tage til lagersalg med Louise og Phillip fra mødregruppen. Efterfølgende var der frokost på Jensens, og det var et hit – særligt isen til dessert.

image

Da vi kom hjem faldt Ronja omkuld i barnevognen, og Niki forsøgte at lære mig et nyt computerspil, men jeg blev vist ikke helt skarp til det. Men et par hyggelige timer egentlig. Da Ronja så stod op hyggede vi os alle tre med balloner, dukker og snacks.
De sidste par uger har været underlige. Først og fremmest blev jeg jo opereret, så Niki tog meget over mht Ronja. I denne uge har jeg så haft voldsom eksem udbrud på mine hænder, så Niki har været på igen. Blandt andet har Ronja haft et par sygedage, hvor Niki har været hjemme. Tænk hun vågnede natten til tirsdag og kastede op og var brandvarm. Det er første gang hun kaster op, og det kan altså bare ikke rigtig sammenlignes med små børn der gylper. Fy for pyffer og stakkels lille mus. Det at Niki har været så meget på, har selvfølgelig resulteret i en farsyg pige. For det meste har han det meget fint med det, men om natten når hun råber ‘Fa-ar!’, så har han altså svært ved det, og er virkelig god til at ignorere det. Men det er altså nogengange lidt svært for mor. Jeg plejer at være nummer et, og nu kan jeg pludselig ikke trøste eller åbne figenstænger på den rigtige måde. Men jeg er ved at vinde min plads tilbage – bestikkelse i form af restaurant besøg må da tælle noget.
Sidste fredag var jeg i byen med mødregruppe mødrene, og kæft det var sjovt, men det er en helt anden snak. De andre fortalte at deres børn var begyndt at ville på potte nogengange. De kunne farver og tælle til ti, og jeg sad og måtte erkende at Ronja ikke kunne noget af alt det. Nu i dag kun en uge senere har Ronja så faktisk lavet stort på potten helt selv. ‘Ronja tis’ var beskeden i første omgang, men det blev til ‘lave pølser’, og så gjorde hun det. Hun var selv lidt chokeret efterfølgende. Peger ned i potten, tager et skridt hen imod mig og siger ‘hva’ det’? Det må da også være virkelig mærkeligt, hun har jo ikke rigtig set det før. Men uanset så var mor stolt, og Ronja fik ros og var også lidt stolt til sidst. Problemet med potte opmærksomheden er at hun ikke gider have ble på bagefter. Jeg hader tis på gulvet, og slapper bare ikke rigtig af inden den er på igen.
Og så kan hun pludselig også tælle til 10. Det har længe været 123 5 78 hun kunne. Men nu tæller hun fejlfrit. Farverne kniber stadig lidt, men hvad kan man egentlig forvente på en uge?
Og sidst men ikke mindst, så er vi blevet selvkørende. Vi har simpelthen fået en bil – jeps, jeg sagde FÅET! Eller i hvert fald lånt på ubestemt tid. Svigerfar har fået ny C5’er, så vi har fået C4’eren. Vi tænker vist ikke rigtig på os selv som bilejere endnu, men i morgen skal den luftes på en tur til Sørvad og besøge Holger og hans forældre. Mor og moster skal til luxus bazar og bruge børnepenge på forskud, og far og onkel passer børn – lige sådan som en søndag bør være. Bedsteforældrene kommer selvfølgelig også og underholder, så det skal nok blive helt godt.
Sidst weekend mens mor var i byen, var Ronja hos farmor og farfar igen. Hun hygger sig sådan hos dem, og jeg vælger blindt at tro på dem, når de siger de også nyder det. De har købt en hule til mini, og tænk så ville hun ikke ind i den. Først da hun havde adder i bleen kravlede hun derind, og ville selvfølgelig ikke ud igen.

image

Nu da Ronja alligevel var hjemmefra så benyttede jeg lejligheden til lidt mere veninde hygge lørdag. Brunch i Nikis gamle ‘hood på Trøjborg, sammen med Camilla som også er gammel Trøjborggenser (eller hvad hedder det?). Bagefter var vi i ikea. Kender i det, jeg skulle ikke rigtig have noget, alligevel kostede det 400 kr at komme ud. Men vi blev da også et par potteplanter, et lagen en gulerodsskræller og lidt andet snaller rigere. I elevatoren ned i den nye fine parkeringskælder lykkedes det mig dog lige at stå og læne mig op ad alarm knappen. Den ringer, men ingen svarer så længe vi er i elevatoren – tænk hvis man virkelig sad fast, så ville jeg gå ret meget i panik når ingen svarer. Men altså, vi listede bare lige så stille ud, og håber at nogen fik stoppet alarm opkaldet på et tidspunkt. Ups.
Men nu vil jeg tilbage til kæreste aften – endelig er mine fingre bare i stand til at skrive igen, så måtte lige dele de seneste ugers oplevelser:-). God lørdag aften derude.

En by i byen

Jeg har før skrevet om at jeg er klar til at forlade Aarhus, og flytte til en mindre by. Det har ikke ændret sig, men jeg vil bare lige fortælle at jeg altså også har det godt i Aarhus.

I dag har sådan i det store hele været en dejlig dag. Eller jeg var ret ugidelig på arbejde, så jeg gik lidt tidligt. Men jeg har søde kollegaer, og hygger mig faktisk med at være på arbejde. Vi deler lidt hverdag og glæder os alle når én får blomster og chokolade. Vi snakker lidt om løst og fast – børn, uddannelse, cykler og biler. Alt og ingenting. Lige os fire som sidder tættest på hinanden var nok ikke dem der havde fundet sammen under andre omstændigheder, men vi fungerer meget godt. Der er plads til privatliv og til at dele, jeg synes det er så fint.

Efter arbejde så smuttede jeg lige en tur i Søstrene Grene. Jeg fik en af deres nye trådkurve, så nu kan vi få lidt samling på tæpper og puder i stuen. Derudover så fik jeg også en bogkasse til alle Ronjas bøger, der er lidt svære at holde styr op efterhånden. Altså 2 ret store ting, og kun cykel til transport :). Det er altså rigtig fint at arbejde 5 min fra strøget i Aarhus. Man har virkelig alle muligheder lige ved hånden, der skal ikke meget tid til for at jeg hurtigt kan opdatere lidt, når jeg ved hvad jeg går efter. Nu bor jeg jo også i cykleafstand fra arbejde, så det er jo lidt et luksus jeg efterhånden bare tager forgivet. En eventuel flytning vil jo helt sikkert også betyde pendling til arbejde.

Men det bedste ved dagen var at hente Ronja. Cyklen var jo allerede overfyldt, så der var ikke rigtig plads til hende også. I første omgang viste hun dog heller ikke nogen synderlig interesse i at skulle med hjem, men det lykkedes da. Så var vi så heldige at en af de andre børn blev hentet samtidig af mor med hund. Dem fulgtes vi med lidt af vejen. Så gik vi selv lidt, så blev vi indhentet af en af drengene fra Ronjas stue og hans mor, så snakkede vi også lidt med dem. Vi mødte adskillige hunde på vejen, og ejerne var så flinke til at hilse. På vejen hjem går vi forbi en af pigerne fra Ronjas stue hus, eller hendes forældres. Det er sådan et godt trækplaster når hun ellers går i stå. “Kom, vi går ned og ser om A er ude i haven”, så løber hun lidt videre. I dag var A ikke ude i haven, men Ronja var da ligeglad. Hun løb bare op i indkørslen og over til gyngen. Vi har aldrig været derovre før, så det var lidt grænseoverskridende at gå ind på fremmede menneskers grund og hente min datter. Men så kom A og hendes mor ud til os, og så snakkede vi lidt med dem. Sjovt som de små piger først er enormt begejstrede for at se hinanden, men så ved de ikke rigtig hvad de skal gøre derefter. Det er helt normalt har jeg læst – det er først hen ad treårsalderen børn rigtig begynder at lege med hinanden.

Men hjemturen slutter med Ronja på cyklen og mor der trækker cyklen. Da vi så kommer hjem kommer vores underbo samtidig, og så holder han lige døren og siger hvor stor Ronja dog er blevet. Jamen altså, hvis det ikke er landsbyagtigt så ved jeg ikke hvad der er. For mig har Aarhus altid været en by hvor vi bare alle er anonyme. Men pludselig har jeg følelsen af et lille lokalsamfund omkring. Jeg møder mennesker jeg kender på min vej, og det gør bare verden lidt mere nærværende.  Det kan jeg kun drømme om at der sker hver dag, for jeg elsker smalltalk 🙂

I aften har jeg læst lektier. Jo, jo den er god nok, første skoledag er i morgen. Videnskabsteori er faget. Jeg regner med at det skal hjælpe mig en lille smule at jeg jo rent faktisk har gennemført det fag på sygeplejeskolen for mange år siden. Jeg kunne i hvert fald huske mange af de begreber og metoder jeg har læst om, så jeg er optimist. Men det bliver også hårdt med skolegang. Kan læse sådan cirka i en halv time, så falder jeg i søvn eller mister koncentrationen – der er vist noget der skal øves lidt på  der :).