Pennevenner

Det lyder oldschool, og er det vel også lidt på den gode måde.

Jeg er mega fan af instagram – sikke mange dejlige og spændende menneskers liv man kan få lov at følge med i helt gratis. Diverse mødre med skønne børn sådan cirka på Ronjas alder og så en masse kreative mennesker er dem der fylder mest når jeg logger på. Men dem jeg nu elsker allermest er selvfølgelig dem jeg kender personligt – ligemeget hvad de ligger op så synes jeg det er så hyggeligt, somom man holder kontakten lidt ved lige helt uden at gøre noget for det.

Jeg må jo ærligt indrømme at efter Ronja er kommet til er jeg ikke så meget sammen med venner længere som jeg før var. Desværre, men kan forstå at det er vilkårene for mange. Derfor er jeg glad for offentlige medier hvor vi deler liv – så ved jeg da lidt om hvad der sker derude alligevel.

Men noget der pludseligt blev ret så moderne i min instagram omgangskreds, hvis man kan kalde det det, er pennevenner. Good oldfashion penpals that is! Hvem har ikke skrevet med ukendte jævnaldrende i sine teenageår? Faktisk så mødte jeg engang, mange år efter, en af mine gamle pennevenner. Det andet år jeg var i Norge, var der pludselig en pige der lød lidt bekendt og jeg kunne huske byen og så videre. Det var lidt sjovt.

Men altså det her pennevenne halløj det lyder da mega hyggeligt. Det er en lidt udvidet udgave. Den gruppe jeg er med i er vi 11, og man skal så sende brev til to hver måned i et halvt år. Så det er ikke pennevenner man skal blive ved at skrive til. Forskellen fra 90’er pennevennerne er dog at man skal være kreativ – eller der er ikke tvang, men det er de fleste altså bare. Så det er egentlig ikke så meget brevet – det er mere spændende hvad der er sendt med. Nu var februar den første måned jeg har deltaget og der modtog fint garn til hyggeprojekter, hjemmelavede kort, og her i marts fik jeg små fine stjerner og en nøglering af hamaperler der er syet sammen.

Det er mega hyggeligt – ligesom jeg havde tænkt det. Problemet er jo bare at jeg også skal levere noget den anden vej, og jeg vil jo gerne gøre det godt. Den faktor havde jeg lige glemt da jeg sagde ja tak til at deltage. Mine kreative kræfter har primært været rettet mod Ronja projekter de sidste par år, og lige for tiden laver jeg barselsgaver til hele tre små drenge – hvoraf kun den ene er kommet til verden. Så nu er det jeg sidder med dårlig samvittighed fordi der er 10 mere derude jeg skal prøve at lave noget brugbart til.

Det er også lykkedes mig – de første to pennevenner på listen fik hæklet nøglekæde og hjemmelavede øreringe+ diverse købte ting. Det var da meget pænt synes jeg, så tror jeg forsætter i den dur.

Så nu er næste modtagers projekt igang og barselsgaver midlertidigt sat i bero. Men hvor er det typisk mig – jeg vil rigtig gerne deltage, og så alligevel ikke helt. Vil gerne være med til det sjove, men vil helst ikke selv bidrage så meget. Men vigtigst af alt så får jeg hyggelige personlige håndskrevne breve og gaver, og hvem elsker ikke bare det???