Vinterferie

Handymamma – eller….

Jeg må tilstå at jeg er sådan en mor, der tillader mig at aflevere mit barn i vuggestuen, selvom jeg selv holder fri. Altså ikke at jeg har planer om at holde tre ugers sommerferie og selv dase herhjemme, mens hun bliver passet. Men jeg synes bare det kan være ligeså rart for hende at kommer afsted, som at være hjemme hos mig, når jeg skal være praktisk gris. Ronja vil jo helst at vi kan lege dagen lang, og bliver let lidt frustreret når jeg bliver ved at gå fra rum til rum. Personligt synes jeg også det er sådan lidt træls at lege kongens efterfølger hele dagen. Så på de feriedage hvor jeg skal være praktisk mus, og have noget fra hånden, så kommer Ronja altså afsted, og kan nyde godt af færre børn og pædagoger med bedre tid. Det er da bonus.

I dag skulle stuen opgraderes. Vi har en reol med bøger og dvd’er, og det er altid mine bøger Ronja hiver ud, og har ødelagt et par sider i. Derfor ville jeg gerne have nogle hylder op på væggen, så vi bare kan have legetøj på de to nederste hylder. For et par uger siden var vi i Ikea, og jeg fik købt fine svævehylder til at sætte på væggen. Jeg har lært selv at bore nemlig, og jeg var lige super-handy-woman og fik alle tre hylder op i første forsøg – og de var i vatter!!! Så skulle der flyttes bøger – men no no no. Glem det. Så snart jeg satte de første bøger op på øverste hylde, begyndte den at hælde, så jeg var bange for at få dem i hovedet.

Skæve svævehylder. Det er bare så surt :(

Skæve svævehylder. Det er bare så surt 🙁

AAAIIIJJJJJJ!!!!! Hvor er det uretfærdigt!!!! Kan bære op til 15 kg – min bare. Måske er problemet at vi bare har sådan nogle gipsvægge. Nogen steder i stuen er der to plader, og så kan det fint holde. Men i dette hjørne var det altså enkeltlag, og det kan ikke holde. Efterfølgende prøvede jeg bare med paperback bøger på nederste hylde, men det samme skete igen – hylden hælder nedad.

Hvor er det bittert. Projektet i morgen – mens Ronja er i vuggestue – bliver at få hylderne ned igen, spartle og pletmale, og håbe at det ikke bliver alt for synligt. Havde ikke meget overskud i dag ovenpå en nat uden en times sammenhængende søvn af gangen. At få de hylder op gav mig et boost. Alt overskuddet røg igen, da jeg opdagede de ikke duede… Nogen der kan bruge tre brune svævehylder? Så kan de afhentes billigt i Viby J.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterferie