Vinterferie

Når man arbejder på en skole, er uge 7 lig med vinterferie. Eller nej – ikke når man sidder på kontor. Men så er det jo godt man var så heldig at være på barsel sidste år, så jeg ikke fik brugt alt min ferie, og nu har alt for meget. Så jeg har tilladt mig at tage ferie trods en smule kaos på kontoret inden. Men det er en hel anden historie som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Det vigtige er at søndag tog jeg mit barn med til Vestjylland. Her er Ronjas bedstefar og mormor bosat – i det vindblæste Harboøre.

Jeg er ikke synderligt begejstret for livet på 4. sal og det at være lukket inde i en lejlighed. Så jeg vil rigtig gerne hjemmefra, men der skal også være tid til det, for det er altså efterhånden også lidt besværligt at få både Ronja og jeg selv pakket sammen. Men nu stod den altså på fire dage uden madlavning til mor. Far blev i Århus og passede sin skole – endnu en der ikke har ferie bare fordi han går i skole.

Det skulle være nogle skønne afslappende dage med hygge, en fjolle Ronja der trisser rundt, og mor T der hygger og snakker og drikker kaffe. Det var vel at mærke min plan – Ronja havde andre ideer….

Lad mig lige skynde mig og sige, at det altså i store træk var en rigtig dejlig tur, og der blev også nydt lidt af det søde liv.

Men det startede søndag til aftensmad, lige inden vi skulle spise gik Ronja fuldstændig amok. Hun skreg helt utrøstelig. Det virkede lidt som om hun havde ondt, eller måske var hun mega sulten og kom pludselig i tanke om det, eller også havde hun det alt for varmt. Jeg fandt aldrig en årsag. Tog lidt tøj af hende, og gav hende en kiks og noget at drikke. Efter ti minutters skrigeri blev der ro på igen, og hun spiste mega meget. Efter aftensmaden blev hun også vældig charmerende og tullede rundt og lavede fis og hygge. Så jeg troede alt var vel.

Men ak og ve – det var det ikke. Dagen efter var hun meget forbeholdende hele formiddagen. Skulle ikke for tæt på bedsteforældrene, og var lige i hælene på mor hele tiden. Igen til frokost fik hun et lignende flip. Igen havde jeg ingen anelse om hvad det handlede om. Denne gang fik hun ikke så meget at spise, men faldt hurtigt i søvn til middagslur bagefter. Imens hun sov kom moster og onkel Villiam også på besøg, og da hun kom op tog det igen noget tid inden hun tøede op. Efter en overdosis saftevand og kage fik hun dog humøret igen, og endnu engang var hun i charmehjørnet resten af dagen. Så nu måtte alt da være i orden.

No no, så let går det ikke. Tirsdag var det hele to gange – til morgenmad da alle de andre stod op, og igen da hun kom op af middagsluren. Det var virkelig underligt hvad der udløste det, og jeg har stadig ingen anelse om det. Det var utrolig frustrerende for mig, at være ude af stand til at gøre noget. Jeg kunne kun lade hende græde ud, og så føje hende bagefter og give hende alt hun ville have. Det er så irriterende når der er problemer og man så ikke bare er hjemme. Det er også svært ikke at bebrejde sig selv, og tænke på om man burde lade være at tage hjemmefra. Men nej, hun skal kunne tage hjemmefra, så må vi tage de kampe der kommer undervejs.

Kender jeg mon andre som har oplevet deres barn bare skriger utrøsteligt her i en alder af 15 mdr? Nogen ideer om hvad det skyldes?

Som tidligere nævnt så havde vi nu også nogle gode stunder. Ronja var for første gang på besøg hos hendes oldemor i Thyborøn. Der blev bygget med duble og stabelklodser. Bøger blev læst igen og igen, og der blev set lidt for meget baby einstein (men det er altså så rart at hun efterhånden kan slappe lidt af med det). Der var også tur til legepladsen og gåtur på gangstien hvor vi mødte flere hunde. Vigtigst af alt var der også tid til at mor fik benene lidt op om aftenen og bare gloede tv og slappede af. Det var dejligt. Desværre var der også urolige nætter selvom vi sov i samme rum og alt muligt, så den der rigtig ferie-udhvilede følelse har jeg ikke.

Et par hygge billeder….