Gode tider

Første stop

Så er ferien for alvor skudt igang. Første hverdag uden jeg skal på kontoret – det er som regel først om et par dage, jeg plejer at gå rigtig i feriemode.
Men sikke en start. Lækker fredag aften med skønne Nanna, ok mad hvis jeg selv skal sige det, og rigeligt virkelig godt rødvin. Tilmed ingen Ronja i huset, hvilket resulterede i jeg sov til 9.40 lørdag morgen – OMG – long time no see til så sen en morgen.
Veludhvilet tog Niki og jeg til Gl. Rye til farmor og farfar, hvor Ronja havde tilbragt natten. Det var gået ret godt – jubelscene og en lille dans herfra. Farmor havde vist ikke sovet så meget, men det pga bekymring for om mini nu fik vand nok om natten. Ronja blev glad for at se os, men tror ikke rigtig hun havde savnet os egentlig.
Lørdag gik med udendørshygge, søndag med indendørshygge i regnvejr. Søndag havde Ronja sit værste styrt til dato. Hun løber rundt kun iført ble og fuld af spilopper. Pludselig falder hun uden nogen rigtig ser det, men hun skriger højt. Jeg prøver at trøste hende, da der pludselig løber blod ud af næsen på hende. Av mit moderhjerte. For hulen det var synd.
I dag har vi været i Givskud igen, og særligt ‘fanterne’ var et hit. Men Ronja synes nu de fleste af dyrene er sjove, og hun kan mange af navnene. Hun fik endda lige odder tilføjet til ordforrådet :-).
Nu står den på pitstop i Viby. Manden har arbejdsuge, så Ronja og jeg smutter over bedstefar og mormor onsdag – hvad var man uden bedsteforældre???

image

Semifinale i fodbold og is ligefør sengetid <3

image

Riskiks og historie – ja jeg lader mit barn spise riskiks!

image

Aber og Ronja i Givskud Zoo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode tider