Dræn i ørerne

Midt i vores sommerferie tog vi lige et lille smut tilbage til virkelighed. Vi havde været ved ørelæge med Ronja om mandagen inden vi tog i sommerhus. Hendes ører var ikke så gode. Sjovt nok var det højre øre ørelægen mente der var problemer med, mens jeg altid har syntes, det var venstre øre hun pillede mest i. Men det kan man ikke regne med åbenbart, den slags kan flytte sig.

Ørelægen gav os på en måde selv valget. Der var to muligheder – se tiden an eller lægge dræn. Jeg synes vi har bøvlet med de ører længe nok, så hvis dræn var en muligheder, så sagde vi ja tak. Det kunne lade sig gøre allerede halvanden uge efter.

Udfordringen ved operationen er dog, at selv en lille størrelse som Ronja altså skal være fastende i 4 timer inden. Hun skulle opereres 10.40, så vi var tidligt oppe og prøve at få mad i hende. Hun spiste egentlig ikke så meget synes jeg, men det var tilsyneladende nok. Med væske er det dog kun 2 timers faste, så vi hældte saftevand i hende, og kørte afsted mod Århus, så var vi lige en tur på legepladsen mens vi ventede. Alt var godt og fint, og vi var endda på en lille rundtur i Tiger, hvor det blev til en lille ting til Ronja som plaster på såret.

Så op til ørelægen med os – sikke en lynoperation. Det var rigtig modbydeligt til at starte med. Jeg bar hende ind på operationsbordet, og så stod vi tre mand for at holde hende nede mens anæstesilægen lagde masken over hendes lille mund og bedøvede hende. Hun kæmpede voldsomt imod, og hun græd stadig efter hun var faldet i søvn. Så skulle vi bare gå ud igen. Fem minutter fløj afsted, og så ind på opvågning – vupti. Det var ovre inden vi kunne nå at tænke videre over det. Hun var ikke glad for at blive vækket igen. Jeg har haft lidt en fornemmelse af, at hun stadig bærer nag over at vi kunne finde på at udsætte hende for noget sådan. Men da vi først kom ud fra ørelægen og hun opdagede hun havde fået en stor blød bamsehund af ørelægen, så blev hun rolig igen.

Jeg havde nok været optimist og troet at dette lille indgreb skulle rede alt natteroderi og give os rolige nætter fra dag ét. Sådan er det ikke gået – hun piller stadig i øret og siger av. Ved ikke om det er normalt, men vi skal til kontrol igen om 12 dage, så vi får det nok opklaret. De første nætter sov hun meget uroligt og endte hos mor og far. Efter vi er kommet hjem igen, er det gået bedre, og forleden nat fik hun kun vand 1 gang kl 23, og sov ellers 11,5 time. Jeg tror på det stadig kan nå at blive godt, og hun virker i hvert fald mere tilpas. Dog er der visse lyde hun pludselig reagere på som biler, lastbiler, fugleskrig og andet højt. Det sjovest er at hun bliver lidt bange for de kirkeklokker vi kan høre herhjemme – det virker næsten som om hun aldrig har hørt dem før. Så der har været lukket derinde. Hun er i forvejen også rigtig god til at snakke, men nu må vi se om det måske også bliver endnu bedre.

Bevidstløs pige til opvågning <3

På vej hjem igen med den nye bamse