Stilhed = storm

Der har været stille på bloggen på det seneste. Normalt siger man stilhed før storm – det kan på sin vis også være rigtig nok, for jeg har en del indlæg i hovedet jeg går og pusler med, så måske bliver der blogstorm om lidt.

Men grunder til stilheden er på grund af storm i det virkelige liv for tiden. Vi har alt for travlt, så det der med at finde tid til at sætte mig og skrive lidt er svært. Også fordi når jeg har tiden, så vil jeg hellere tidligt i seng :).

Stormen handler om arbejde og skole. Niki har eksamensperiode for tiden, så han arbejder på højtryk. Uanset om han er hjemme eller på skolen, så læser han og løser opgaver hele tiden. Så det der med parforhold er der heller ikke meget af for tiden. Vi hjælper hinanden for at få tingene til at hænge sammen.

Jeg selv er presset på arbejde. Eller måske ikke ligefrem presset, har bare møgtravlt. Jeg er så heldig at sidde i en information, men jeg er ikke informationsmedarbejder. Det medfører altså en del forstyrrelser i løbet af en dag, og det gør det jo ikke nemmere at koncentrere sig. De sidste 14 dage frem til 5.april er altid travle for mig, da jeg er ansvarlig for at vi sende korrekte oplysninger afsted til UVM – det lyder lidt mere fancy end det er. Men så oveni hatten skulle jeg også hjælpe til med andre store opgaver i den forgange uge pga. sygdom. Det kan en arbejdsplas jo aldrig gardere sig imod. Men jeg har været nødt til at arbejde lidt hjemme om aftenen og jeg har helt blæst i mit lille hoved pga. alt for mange informationer der skulle holdes styr på.

Nu er det ikke en klage – jeg er pænt blevet spurgt om jeg ville påtage mig diverse opgaver, og det vil jeg jo helt vildt gerne, for det er lidt spændende. Det er pokkers at have det sådan. Men jeg er i dag kommet til at tænke på, at selvom jeg siger har travlt, så tror jeg ikke jeg har arbejdet over 45 timer alt i alt – hvis jeg overhovedet har det. Jeg kender nogen der sådan i en helt almindelig uge bare altid arbejder sådan i omegnen af 48, 50, 52 timer. Jamen for pokker – hvordan kan man holde til det?

For mig personligt ville det ikke hænge sammen med også at forsøge at leve op til at være den mor og kone og veninde og søster og datter som jeg egentlig rigtig gerne vil være. Synes det må have store bekostninger trods en god løn. På den anden side vil man have mulighed for at betale sig fra opgaver som rengøring, tøjvask, indkøb og lignende.

Karrierelivet er nok bare ikke mig, jeg er nok for glad for fritid og hjemmetimer. Så måske er det meget heldigt at jeg bare er skal passe et kontorjob på VUC. Heldigvis bliver jeg ikke snydt for ansvar af den grund – og heldigvis slipper jeg for personaleansvar. Jeg er i det hele taget nok ret godt tilfreds, og kan leve med uger hvor det stormer – så længe det kun er storm engang imellem.