De strengeste forældre

Ronja har det hårdt for tiden. Hun er ved at blive en rigtig lille selvstændig dame, men desværre har hun bare de strengeste forældre som bare modarbejder hende hele tiden. Hun må aldrig selv bestemme og hun bliver tvunget til trælse ting. Heldigvis er hun udstyret med en veludviklet stemme, og holder sig bestemt ikke tilbage når det kommer til at brokke sig.

Ej, egentlig er det ikke så slemt. Ligeså vel som hun er skrap så er hun også bare sød charmerende. Men det kommer sådan lidt bagpå mig for tiden hvor sur hun kan blive. Det går jo ikke stille for sig når mor ikke forstår at man bare gerne vil have sveske nr. 5 lige nu tak! Det er skrig så høje at de kan høres i hele opgangen, kaster sig ned på gulvet og og hovedet helt bagover mens hun bare hulker. Munden står vidt åben (hvilket i øvrigt er eneste mulighed for at få lov at se de fine bisser – 16 tænder har hun nu).

Hun har altid været stædig og meget bestemt, men det er bare blevet så udtalt nu, og hun holder sig ikke tilbage længere. Forleden var til børnenes dag i skoringen. Det startede super godt – Ronja elskede alle skoene og ville super gerne prøve. Problemet kom så ligeså stille da hun opdagede at vi ikke skulle have alle skoene – “Årh – mor stiller du bare mine sko tilbage” looket kom frem. Da hun så fik øje på der også hang balloner over skoene, så måtte hun jo bare have en. Det blev til de frygtede børne skrig enhver forældre håber man aldrig skal opleve i offentlighed. Jeg fik fat i en ekspedient og hun fandt en ballon til lilledamen. Fred et minutstid. Så viste det sig jo at det var en ballon med modstand. I ved den slags der er fyldt med helium og bare gerne vil opad. Det har mini ikke oplevet før og vupti så hang ballonen i loftet. Et nyt skrig kom snigende og mor måtte hoppe højt for at få fat i snoren og hente ballonen ned igen. Så var det hurtigt ud af den butik uden forårssko. Det gik jo selvfølgelig værre eller bedre at efter to minutter udendørs fløj ballonen til himmels, og det var til gengæld ganske fascinerende. Der blev kigget opad resten af dagen.

Det der er mest irriterende ved hendes veludviklede temeprament er at det går ud over hendes personlige hygiejne. Alt lige fra bleskift til negleklipperi til tandbørstning til bad er helt forfærdeligt. Det er med skrig og skrål – heldigvis går det meste hurtigt over. Men hun er altså så stærk nu, at jeg har svært ved at holde hende stille og klippe negle på hende uden at være bange for jeg klipper hul i hende. Derfor har hun lange kradsenegle pt – jeg går bare og venter på vuggestuen siger det ikke går, fordi hun kradser de andre. Men endnu ingen kommentarer – pyhv…

Værst er det dog at komme i bad. Så er vi virkelig de ondeste forældre i verden. Hvis vi tror hun vil ned i det kar, og ovenikøbet sætte sig ned i det, så kan vi godt lige tro om igen. Hun er blevet så langbenet nu at hun selv kan gå over kanten, så hun hopper bare op igen. Så vil hun gerne sidde ved siden af og lege med tingene ned i badekarret, men hun skal ikke være våd ud over det vand hun spilder på sig selv. Så til sidst må vi holde hende lidt fast og få lidt vand igennem håret. Det der med sæbe er midlertidigt opgivet, og det er forfærdeligt for hendes hår ser altså efterhånden lidt fedtet ud.