Vesterhavet

Jeg er selv vokset op helt ude i det vestligste vest, hvor man bor lige ved siden af havet. Sådan næsten da i hvert fald:). Da jeg boede hjemme i Harboøre, tror jeg egentlig ikke det var noget jeg tænkte over som værende noget særligt. Det var jo bare, som det altid har været.

Det var jo selvfølgelig særligt dejligt om sommeren, for der var ikke langt til stranden, men Vesterhavet er jo også det sted, hvor børn og unge mennesker ikke får lov at tage alene til havet og bade. Det er alt for farligt!. Men det er alligevel blevet til mange badeture i havet sammen med voksne.

Nu er jeg så bosat i Århus, og man kan da sige jeg også bor ved havet her. Vi bor faktisk tættere på Marselisborg Strand end jeg boede på Vesterhavet i Harboøre. Problemet er bare, at når man nu er vandt til at det er Vesterhavet der er Havet!, så fungerer Kattegat bare ikke helt. Det bruser ikke på den rigtige måde, man bliver ikke rigtig blæst igennem og får renset hovedet når man går tur der. Det er lidt for lummert, lugter lidt for meget og er alt for sikkert at bade i – hvor er understrømmen og hestehullerne henne?

Pt. er Ronja ikke ligefrem en vandhund – i hvert fald ikke når det gælder at dumpe rumpetten ned i badekarret. Men ellers elsker hun at plaske i vand, og tænker da også at vi bestemt skal til stranden til sommer. Så må jeg jo nok indrømme, at det egentlig pludselig passer mig meget godt at det er Kattegat der er udenfor døren.

I påsken var vi en tur ved Vesterhavet, og sikke dejlige billeder man kan få på sådan en smuk forårsdag. Ronja synes de mange sten og den enorme sandkasse var noget mere spændende end selve havet, er faktisk lidt i tvivl om hun overhovedet fangede at havet var der. Men hvad skidt, det skal nok komme.