1,5 år

Wow, hvor blev tiden af? Var det ikke lige i går vi fik Ronja? Samtidig tænker jeg – har hun ikke været her altid? Det er vildt at vores lille bebs i dag fylder halvandet år. Hun er så stor og dygtig – jeg er dagligt stolt af hende og hun overrasker os konstant for tiden. Det er sket et par gange hun selv går ind på værelset og vil putte, andre gange er det med skrig og skrål og en halv times kamp når hun skal sove.

Men lidt status på hvem vores lille pige er lige pt. Hun er 92 cm høj og vejer 13, 8 kg – ja hun er en høj basse, men en dejlig en af slagsen. Hun er dermed i str 92 og bruger 22 i sko, er stærkt på vej mod 23. Hun har 16 tænder – mangler kun fire kindtænder, og tandlægen har lovet at de først kommer ved 3 års alderen, så nu forventer vi 1,5 år uden tandfrembrud :). Hun hader stadig alt der kan kaldes personlig hygiejne – tandbørstning, bad, tørre næse, klippe negle mm, det eneste hun synes er fedt, er når hun selv må plaske i vand. Forleden gik hun i bad med ble på – ikke så heldigt for mor.

Hun snakker konstant herhjemme. Om det er forståeligt eller ej varierer meget. Men hun er dygtig til at snakke synes jeg, hun siger virkelig meget forståeligt. Frygter lidt for hvor slemt det bliver når hun engang snakker helt rent, så kan man jo ikke bare overhøre det længere. Det eneste der kan lukke munden på hende er mad – de 13,8 kg afslører nok at vi benytter os lidt for meget af det nogen gange. Hendes livret er sovs og ketchup. Hun spiser begge dele rent med gaffel – det er altså lidt ulækkert. Hun bruger rugbrødet som tallerken, og det samme stykke brød kan sagtens klare at blive smurt 2 gange med leverpostej (hov dårlige forældre der gør det…?)

Hun har gået i vuggestue siden august, og er mega dygtig til det. Hun rækker ud efter pædagogerne når vi kommer derhen nu, hun spiser det meste af madpakken hver dag, og hun kan navnene på alle børnene på hendes stue. Danielle bliver til Ella og Augusta til Gusta – men come on, hun er kun 1½! Jeg synes det er vildt! Hun er sågar begyndt at synge “Ronja, Ronja, Ronja, Ronja, Ronja, Ronja…”. Hun siger dog Roja eller Åja – men det er tydeligvis hende selv hun mener :). Sutten bliver til tut, dukken hedder baby, bil gælder for alt fra motorcykel til bus, bukser og jakke har hun helt styr på, mor og far er selvfølgelig et hit, dyrelyde er the shit – alt fra muh, vov, wargh til rap rap, pip og øf. Og så er “ad” et ret brugt udtryk – om det så er sand på hænderne eller mad hun ikke kan lide.

Hun er ikke den store tv-seer, hvilket egentlig er sjovt, for vores tv  kører næsten konstant. Måske er det fordi vi ikke er så gode til at sætte børnetv på. Men Baby Einstein på Youtube er stadig et hit. Hun elsker musik og danser eller rocker hver gang der bliver tændt. I vuggestuen danser hun endda med drengene – sikke mange hjerter hun kommer til at knuse engang, hvem elsker ikke en pige der kan danse? Men det bedste hun ved er at læse bøger, meget gerne pegebøger eller med flapper.

Hun ligner sin far og hun ligner sin mor. Hun er en rigtig god blanding, og alle mener de tydeligt kan se at hun ligner hver af os. Jeg synes bare hun er det smukkeste jeg ved, men det skal en mor vel gøre. Muligvis er hun lidt tyk, men de der små hjulben og topmaven er da topcharmerende. Hendes hår er blevet langt og tykt, og jeg tør ikke rigtig klippe det, sæt nu det bliver helt skævt. Hun er møgbeskidt konstant, mest fordi det bedste hun ved er at være udenfor.

Gynger er et mega hit – tror hun kunne sidde der i timevis, hvis bare der var nogen som gad skubbe hende. Rutschebanen er også en nyfunden favorit, men hun har ikke helt forstået at man skal kravle op af trappen og stå i kø, så de andre også kan komme til. Hun vil bare løftes op igen og have “mere, mere, mere”. Det er i øvrigt hendes mest brugte vending, og sjovt nok også det første ord hun kunne sige. Hun kan ikke sige vand eller mælk, men det betyder typisk at hun er tørstig, hvis ikke hun peger på noget. Ellers er hun god til at give udtryk for, hvad hun vil have mere af ved at pege i den rigtige retning.

Folk der kender mig vil måske have bemærket at jeg har en svaghed for børnetøj – jeg elsker at shoppe det – helst på tilbud. Ronja har også lært at elske det. Hun går lige modeshow når hun får noget nyt, og siger begejstret eijjjj eller wauw. Det bedste er sko – ærgerligt de er så pokkers dyre også til børn. Hun er heldigvis ikke begyndt endnu at protestere over det tøj, som jeg synes hun skal have på. Men hun har fundet ud af hvor tøjet er, og hvis mor er for langsom til at finde det, så henter hun bare selv noget. Hun er knøv nok den bette pi’ 🙂

Men det der gør mig allermest glad ved dette skønne lille væsen er al den kærlighed hun viser. Vi får dagligt kys og krammer, og på det sidste er hun også begyndt at kysse hendes dukker. Hun har sådan en ret lille dukke, fra da mor var barn, og den kalder hun baby og så får den smækkys på panden. Hun leder altid efter os, når den ene af os ikke er hjemme, og hun har det nok allerbedst når vi alle tre ligger i sengen og fjoller. Hun er blevet ret god til at maveprutte – måske et resultat af at vi har mavepruttet hende for meget!?!?

Nu er hun blevet kusine til en lille lækker fyr, så nu er der kamp om bedsteforældrenes opmærksomhed på mors side – og hun tager gerne kampen op. På fars side stjæler hun hele billedet – der er ikke rigtig nogen til at forstyrre. Det virker som om hun endelig er begyndt rigtig at genkende hendes bedsteforældre og er glad for dem allesammen. Det er jo fantastisk og længe ventet. Hun elsker nye eventyr og der skal helst ske noget hele tiden. Hvis ingen gider lege så leger hun ofte bare med sig selv. Hun er vores lille stjerne, og hvor irriterende og trodsalder ramt hun end kan være, så er hun lige så sød og sjov og det bliver til daglige grin. Hun er et fjollehoved og ved godt selv når hun er sjov. Det er ren kærlighed – ubeskrivelig kærlighed som jeg aldrig har været forberedt på, men som jeg ikke vil være foruden.