Første stop

Bistifar og momor

I sidste uge tilbragte Ronja og jeg nogle dage hos mine forældre. Det var svært at forklare hende at det ikke var farmor og farfar. Hun havde brugt ret meget tid med dem i ugen inden. Hun blev ved at sige farmor, men det gik da over efter lidt stirren og et par kiks. Så var hun helt med på at det var mormor og bedstefar nu – eller Bistifar som Ronja siger det<3.
Vi brugte dagene på hygge i varmen. Fredag var vi en tur i Jyllands Akvariet i Thyborøn. Det var det sjoveste ever. Ronja gik helt i baglås da hun kom ind og så de store fisk der svømmede rundt lige foran hende. Det blev lidt bedre, men hun var ikke udpræget fan. Til gengæld var hun helt med på en soppetur ved havet, og ville egentlig ikke hjem derfra.

image

rørebassin hvor bedstefar fik de store fisk til at svømme.

Moster, onkel og Holger kom også og blev en enkelt nat over. Det var super hyggeligt. Ronja er lidt skør med fætter Holger. Hun vil gerne se ham og give ham legetøj, men ikke røre ved ham. Når jeg sidder med ham kommer hun og vil være med, så hun kommer helt tæt på ham. Når mormor sidder med ham, virker det dog mere som jalousi. Så skal hun også lige hen og nusses og krammes lidt. Det bliver spændende hvis hun nogensinde skal være storesøster.
Men ellers blev dagene brugt på leg i haven, lækkert grillmad, rødvin, lange lure og god nattesøvn.

image

spiller fodbold og plukker blomster – det fungerer helt fint:-).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første stop